• Forside
  • Opskrifter
    • Treats fra film
    • Treats fra tv-serier
    • Treats fra bøger
    • Treats fra spil
    • Treats til årets fester
  • Galleri
    • 2022
    • 2021
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
  • Spektrum Cookalong
    • Leoniderne
  • Projekt Disney
    • Disneys guldalder
    • Dumbo
    • Fantasia
    • Pinocchio
    • Snehvide og de syv små dværge
  • Anmeldelser
  • Om/ kontakt
    • COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
10. februar 2021

Den ultimative Naruto ramen fra Ichirakus

Gå til opskrift Udskriv

Ramen

Jeg håber du er klar til endnu en køkkenquest, for denne gang vil jeg tage dig med til byen Konohagakure, byen gemt i blade, og Narutos hjemby.

Vi skal nemlig lave en treat som jeg er sikker på at Mr. Nerd og mange andre anime fans altid har haft lyst til at prøve. Jeg vil nemlig kaste mig ud i opskriften på intet mindre end Narutos livret – en skål ramen fra Ichiraku.

Ichiraku er blot en lille bod, men det er Narutos absolutte yndlings spisested, og han besøger den ofte mellem sine missioner.

De tre ramen grundtyper

Hos Ichiraku serveres selvfølgelig de mest gængse grundtyper af ramen: Shio, en ren, lys og klar suppe, ofte baseret på fisk, som er smagt til med salt.

Shoyu, en klar og lettere brunlig suppe, primært smagt til med soya, som har en dejlig balance mellem de salte og nogle søde og lettere karamelliserede noter.

Samt Miso, en relativ ny grundstamme fra 1960’erne som er tilsmagt med miso paste og som har en mere nøddeagtig, fyldig og cremet smag.

Ramen

Den ultimative Naruto skål 

Personligt foretrækker jeg en skål med shoyu-ramen, mens miso er Narutos favorit.

Heldigvis findes der næsten lige så mange måder at lave ramen på, som der findes japanske husmødre, og man kan da også se opskrifter med utallige kombinationer og udvidelser af grundtyperne herover.

Derfor har jeg besluttet mig for at kombinere vores to favoritter, for at lave den ultimative Naruto ramen – komplet med toppings i form af charshu svin, ajitama æg, narutomaki fiskekager, bambusskud og nori.

Ramen

Hvis du kan lide Narutos livret, så vil du sikkert også synes om Pho, den vietnamesiske pendant som er mindst lige så velsmagende


Loot:  2 personer

Quest level:


Ramen

Naruto ramen

Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 3 t 20 min
Samlet tid 3 t 35 min
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Charsu svinekød

  • 1 ribbensteg (uden svær og ben)
  • salt
  • 15 g frisk ingefær (knust)
  • 2 forårsløg (skåret i grove stykker)
  • 2 fed hvidløg (knust)

Ramen suppe

  • kogevand fra kødet
  • 15 g ingefær (knust)
  • 100 ml sake (eller tør hvidvin)
  • 100 ml. dashi (eller 100 ml vand smagt til med 1 tsk. fish sauce)
  • 2 spsk. sukker
  • 2 ½ spsk. soya
  • 1 spsk. mirin

Fyld

  • 2 pakker nudler (kogte)
  • 1 ark tang (skåret i 6 stykker)
  • 2 smilende æg (opskriften på ramen æg findes herunder)
  • 2 forårsløg (skåret i tyndeskiver)
  • ½ dåse bønnespire (skåret i tynde strimler)
  • et par skiver narutomaki (opskriften findes herunder)
  • 2 spsk. miso pasta

Sådan gør du
 

Charsu svinekød

  • Krydr ribbenstegen godt med salt og rul den stramt sammen.
  • Bind stegen sammen med kødsnor og brun den godt på alle sider i en stor gryde.
  • Tilsæt ingefær, forårsløg og hvidløg og hæld nok kogende vand på til kødet er dækket.
  • Placer en lille tung tallerken over kødet så det holdes under vandet, og lad gryden simre ved middelvarme i 2 – 3 timer.
  • Skum urenheder af undervejs, og tilsæt evt. lidt ekstra vand hvis det fordamper for meget (kødet skal være dækket under hele kogetiden).
  • Fjern det møre kød fra gryden og sigt og gem væsken.
  • Kom både kød og fond i køleskabet til dagen efter.

Ramen suppe

  • Fjern fedtlaget fra fonden og kog den op sammen med ingefær, sake, dashi, sukker, soya og mirin.
  • Reducer varmen til lavt blus når fonden koger, og lad den simre i 20 minutter.
  • Skær det afkølede kød i tynde skiver, og placer det evt. på en ovnrist og grill det i en forvarmet ovn i 220 grader, til det får en mørk og ristet overflade.

Servering

  • Kom ca. 1 spsk. miso pasta i hver skål og hæld den varme suppe over.
  • Pisk suppe og miso sammen og fordel herefter de kogte nudler i hver skål.
  • Hæld suppen over nudlerne.
  • Læg herefter 3 skiver tang i hver skål sammen med et par skiver kød, et smilende æg, nogle skiver narutomaki samt fint snittet forårsløg og bønnespire.


Loot:  4-6 æg

Quest level:


Ajitama (ramen æg)

Udskriv
Forb. tid 8 min
Tilb. tid 7 min
Samlet tid 15 min

Ingredienser
  

  • 4-6 æg
  • 100 ml chashu fond (kan udelades hvis man ikke laver charsu svin)
  • ½ dl soya
  • 2 spsk. mirin
  • 2 spsk. sake

Sådan gør du
 

  • Bring en gryde med vand i kog.
  • Kom 4 - 6 æg i vandet når det koger, og lad dem koge i 7 minutter.
  • Læg de kogte æg i isvand og pil dem.
  • Pisk resten af ingredienserne sammen til en marinade og kom de pillede æg i marinaden.
  • Lad æggene marinerer i min. 30 minutter men op til 2 dage.


Loot:  2 ruller

Quest level:Level 2


narutomaki

Narutomaki

Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 25 min
Samlet tid 30 min
Antal 2 ruller

Ingredienser
  

  • 1 pk. torskefars
  • 2 spsk. riseddike
  • 1 spsk. mirin
  • rød frugtfarve

Sådan gør du
 

  • Rør torskefarsen sammen med riseddike og mirin
  • Tag 1/3 af farsen fra og farv den lyserød med frugtfarven.
  • Pak en bambusrullemåtte ind i husholdningsfilm, og smør et jævnt lag af den hvide fars ud på plastikken.
    narutomaki
  • Smør herefter den lyserøde fars oven på den hvide fars, og rul fiskefarsen sammen til en stram roulade.
    narutomaki
  • Pak rouladen stramt ind i husholdningsfilm, så den ligner en lille fiskepølse og og damp den i en bambusdamper i 25-30 minutter.
    narutomaki
  • Lad fiskepølsen køle helt af inden den skæres i skiver og spises.

Related

Tags

  • Anime/ Manga
  • Asiatisk
  • Fisk
  • Hvidløg
  • Japansk
  • Nudler
  • Svin
  • Æg

Indlægsnavigation

Bagt macaroni med 5 oste – Hank’s cheese sensation fra Californication
En lækker, cremet og fyldig chokoladeis lavet i sneen

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




HVEM ER NØRDEN

Nørden bag skærmen heder Trine, og det er mig der inviterer dig med på en eventyrlig quest igennem fiktionens kulinariske verden. Her på siden kan du finde de mest nørdede, sjove og kreative opskrifter, så læs med hvis du har lyst til at finde inspiration til sjove ideer der gør madpakkerne, aftensmaden, fødselsdagen, mærkedagene, festerne, højtiderne, weekendaftenerne, eller den helt almindelige hverdag bare en lille smugle mere nørdet.

  • Forside
  • Forside
  • Galleri
  • Galleri
  • Spektrum Cookalong
  • Spektrum Cookalong
  • Projekt Disney
  • Projekt Disney
  • Anmeldelser
  • Anmeldelser
  • Om
  • Om

Kategorier

Arkiver

På nerdytreats.dk anvendes cookies for at sikre at du får den bedst mulige oplevelse af siden. De bruges til at huske dine indstillinger, til at måle statistik og til personalisering af annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookie- og privatlivspolitikken. Læs mere

Alle rettigheder til denne blog tilhører mig, og al materiale herpå er min ejendom og må derfor ikke kopieres til hverken privat eller kommercielt brug uden min tilladelse. Man må naturligvis hjertens gerne benytte sig af opskrifterne, men hvis de offentliggøres, så skriv da hvor I har dem fra.
Al anden tekst samt billeder må ikke kopiere uden samtykke – på forhånd tak

  • Elara Pro by LyraThemes.com
  • Made by LyraThemes.com
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR