Pumpkin spice latte sirup – hjemmelavet kaffesirup med græskar

Pumpkin spice sirup

Jeg håber I alle er kommet godt ind i oktober måned, og nyder de fine gyldne efterårsfarver udenfor.

Vi kan vidst ikke sige andet end at græskar sæsonen for alvor er over os, for stort set alle butikker bugner med græskar i alle mulige former og farver.

Så det er altså nu der skal laves laves lanterner og spises græskar i rå mængder inden sæsonen er slut igen. Jeg har selvfølgelig også kastet mig over de store orange herligheder, men jeg er nok nødt til at komme med en lille disclaimer, for dagens treat falder lidt uden for det normale format man kan finde her på siden.

Dagens treat er nemlig i højere grad inspireret af min kærlighed til græskar og efteråret, og derfor er den altså ikke en treat jeg har fundet i fiktionens verden. Den skal dog snart bruges til et par lækre treats inden for den nærmeste fremtid (som er intet mindre end en Græskar konge værdig 😉 ) så helt fri fra et fiktivt twist er den dog ikke.

Få smagen af efterår med en pumpkin spice latte

På den anden side af Atlanterhavet er en af de helt store tegn på efterårets komme, at Starbucks begynder at serveres deres pumpkin spice latte (PSL) – en varm, sød og krydret kaffedrik der eftersigende skulle smage som flydende efterår.

Fornyligt smagte jeg dog min allerførste pumpkin spice latte, og det var ærligt talt ikke nogen udpræget fornøjelse. Den var overdrevent sød, havde en underlig brændt eftersmag og krydderierne spillede bare slet ikke.

Jeg vidste at denne drik måtte kunne laves bedre, så derfor gik jeg direkte hjem for at eksperimenterer lidt i køkkenet. Det tog lidt tid at knække koden, men jeg fandt dog hurtigt ud af at hele herligheden bag en skøn PSL lå i den utrolige pumpkin spice sirup.

En sirup der kan få næsten hvad som helst til at smage som det har fået et drys af efterårets magi.

Pumpkin spice sirup

Pumpkin spice kaffesirup

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Antal 1 glas

Ingredienser

  • 500 g græskarpuré
  • 100 g farin
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. muskatnød
  • 150 ml vand

Sådan gør du

  • Kom alle dine ingredienser i en gryde, og lad det hele simre ved svag varme i ca. 20 minutter (husk at rører i gryden af og til så det ikke brænder på).
  • Hvis din sirup ser lidt klumpet ud, så brug en stavblender til at blende den blød og lækker.
  • Til sidst smages siruppen til, og så skal den ellers bare hældes i et rent, skoldet og atamon skyllet glas.

Prøv også

Kommentarer

2 svar til “Pumpkin spice latte sirup – hjemmelavet kaffesirup med græskar”

  1. Janni Shilpa Jørgensen Avatar
    Janni Shilpa Jørgensen

    Hvor længe kan den holde sig i et glas ?

    1. Trine Avatar

      Hvis den kommes i et rent og atamonskyllet glas så omkring en månedstid i køleskabet. Henkoges glasset, så kan du godt opbevarer den endnu længere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering