Desserter,  Level 3,  Morgenmad,  TV

Reginas æblelommer

æblelommer

 

★Hej Nerd Squad ★

Nu er jeg endelig ved at have fundet mig til rette i mit nye køkken, og det betyder heldigvis at jeg så småt kan begynde at lave en masse treats igen.

Den første  får i opskriften på allerede i dag, jeg er nemlig begyndt at gense serien “Once Upon a Time” på Netflix, en serie som desværre altid får min begejstring til at dale omkring sæson tre eller fire, da seriens fokus i stigende grad begynder at blive en slags doven Disney fan service med kedelig dialog og endnu kedeligere plot.

Derfor nyder jeg lige nu hvert sekund jeg befinder mig tilbage i de første par sæsoner, der med en unik historie og elskværdige karakterer på smukkeste vis formår, at væve alle Brødrene Grimm kendte eventyr sammen til et sammenhængende værk der kan tryllebinde seerne i timevis – og det er endda på trods af den til tider horrible  CGI, der mest af alt ligner et gammelt glemt afsnit af Pyrus.

 

Æblelommer – en farlig god fredags fristelse

Dagens treat finder man da også helt tilbage i sæson 1, hvor man ser Regina (aka Den Onde Dronning) lave hendes famøse æblelommer i et forsøg på at forgifte Emma Swan, det eneste person der er i stand til at bryde den forbandelse hun har lagt over alle indbyggerne i Storybrooke.

Reginas hensigter med æblelommerne var måske ikke helt så noble som mine, da jeg jo et eller andet sted bare ville forsøde fredagens lektielæsning lidt, men hendes opskrift fejler bestemt ikke noget…hvis man da lige ser bort fra det forgiftede æble hun bruger i fyldet. 

Mine æbler var dog heldigvis ikke forgiftede, men istedet en skøn gave fra min mor, som havde været ude og plukke æbler nok til at forærer mig en stor bærepose fyldt til bristepunktet. med de smukkeste Ingrid Marie æbler – en saftig, frisk og let syrligt æblesort, som bestemt var helt ideel til dagens treat. .

 

æblelommer

Har I lyst til at prøve kræfter med en anden forgiftet æble-treat, så prøv også opskriften på Den Onde Dronnings forgiftede æbler


Loot: 4 æblelommer

Quest level:


Reginas æblelomme

Forb. tid30 min
Tilb. tid25 min
Samlet tid55 min
Antal: 4 æblelommer

Ingredienser

Dej

  • 250 g mel
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 115 g smør (koldt og skåret i mindre tern)
  • 6 spsk. vand (iskoldt)

Fyld

  • 2 spsk. smør
  • 2 - 3 æbler (skrællet og skåret i mundrette stykker)
  • 1 knsp. salt
  • 50 g sukker
  • 2 spsk. farin
  • 2 tsk. kanel
  • 1 appelsin (saft og skal)
  • 1 æg (sammenpisket
  • lidt perlesukker

Sådan gør du

  • Kom mel, sukker, salt og iskoldt smør i en foodprocessor, og bland det sammen indtil det begynder at minde lidt om brødkrummer.
  • Tilsæt gradvist det iskolde vand indtil dejen så småt begynder at samle sig i små fugtige klumper.
  • Vend dernæst dejen ud på et bord og ælt den let sammen, til den lige præcis har samlet sig til en sammenhængende kugle.
  • Pak nu dejen ind i film og lad den hvile på køl i minimum 1 time.
  • Lav æblefyldet imens.;Smelt smørret på en stor pande ved middel varme, og lad det gerne begynde at brune en smugle.
  • Kom æblestykkerne ned i panden og lad dem stege i det brunede smør i ca. 5 minutter.
  • Tilsætte salt, sukker, farin, kanel og appelsin saft og skal og lad så æblefyldet simre og karamelliserer i ca. 15 minutter.
  • Lad fyldet køle helt af.
  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Rul den kolde dej ud til den er ca. ½ cm tyk, og skær den i 4 lige store firkanter.
  • Kom en god klat æblefyld i midten af hver firkant, pensel kanterne med sammenpisket æg, og fold hver firkant til en trekant.
  • Brug en gaffel til at presse kanterne godt sammen, og kom æblelommerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensel hver æblelomme med sammenpisket æg, giv dem et drys perlesukker, skær et par ventilations huller og bag dem i 15- 20 minutter – eller til de er lækre, gyldne og sprøde.

Husk at I kan altid finde mig på de sociale medier:

Min side på facebook er stedet hvor I kan stille spørgsmål og dele billeder hvis I laver en (eller) flere treats fra bloggen. Jeg deler også altid billededer og links til nye og gamle opskrifter, så her er der altid mulighed for at finde madinspiration.

Min profil på instagram er stedet hvor man nemmest kan komme i kontakt med mig hvis man har forslag til kommende treats, man kan komme med bag kameraet, få opdateringer om livet i nørdhulen og selvfølgelig også se en masse lækre billeder af Nerdy Treats

Pinterest er stedet hvor man også kan finde en masse billeder fra bloggen, samt få et lille indblik i hvad der inspirerer mig når der skal udvikles opskrifter til nye treats.

Pinterest er nemlig en side/ app hvor man kan gemme opskrifter på sine egne virtuelle opslagstavler – så her kan man både holde orden på sine inspirationskilde og ikke mindst også altid nemt finde sine yndlings opskrifter igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering