Søbekål med flæsk – bondemad fra vikingetiden

Hvis du har fulgt med inde på instagram, så har du nok set at jeg i slutningen af juni indtog rollen som kogekone på Vikingeskibsmuseet. Det var faktisk det job, som fik mig til at se nærmere på vikingedigtet Rigs vandring, og derfor grunden til at jeg endte med at eksperimenterer med trællebrødet.

Trællebrødet var dog ikke den eneste vikingeopskrift jeg fik ud af Rigs vandring, for i digtet besøger guden Heimdal jo faktisk hele tre forskellige vikingefamilier: en trælle familie, en bonde familie og en jarls familie.

Så det virkede for mig meget nærliggende at løbe med idéen om at udvikle en opskrift til hver af familierne man møder i digtet – og det var lige præcis det jeg endte med at gøre.

Sidst var det jo opskriften på trællenes brød som jeg delte her på bloggen, og det betyder at tiden i dag er kommet til at dele en opskrift på bondemad fra vikingetiden. 

Min nye udfordring med bondemad

Sidst jeg delte en vikingeopskrift, så var jeg jo så heldig at der i digtet faktisk blev beskrevet en del af trællenes retter.

Så heldig var jeg dog ikke da jeg kom til afsnittet om bonden, for i det afsnit blev der slet ikke beskrevet noget mad, da afsnittet i stedet bruges  til at beskrive nogle af  bøndernes hjemmelige sysler og deres udseende.

---

“Husbonden skar Holt til væven, hans skæg klippet, skåret pandelok, skjorten snæver, skrin stod på gulvet. Rask tog kvinden rok og spandt, målte tvunden tråd og væved. Fald smykked håret, fæste smykked brystet, linned dækked halsen, lukker på skuldren.”

(Rigs Vandring, Den Yngre Edda)

---

Interessant som beskrivelsen herover er, så gav den mig dog ikke så meget at arbejde med i køkkenet. Min interne logik dikterede dog, at bondende højst sandsynligt ville kunne placeres et sted mellem de to yderliggende sociale poler man fandt i trællen og jarlen.

Med det for øje valgte jeg at udvikle en opskrift der først og fremmest blev fundet i en af de retter der blev beskrevet i digtets trælleafsnit, herefter lod jeg mig inspirere lidt af beskrivelserne fra jarlafsnittet, og til sidst skelede jeg lidt til en mere generel mad historiske viden.

Om denne metode endte med at give mig en tro kopi af en opskrift på bondemad fra vikingetiden vil jeg afholde mig fra at svare på, men jeg tænker dog at den alligevel er endt som et meget godt bud på hvordan vikingebondens mad kunne have taget sig ud.

Vikingernes hverdagsmad  

Retten jeg valgte at lave, blev en variation af den søbe (en slags flydende kost) som trællene serverede. For ikke overraskende så var retter baseret på grød, vælling eller suppe meget almindelige i både vikingetiden og i de senere bondesamfund.

Ofte går det hele faktisk bare ind under betegnelsen søbemad, da denne slags hverdagsretter igennem historien oftest er blevet servere i store fælles fade som man hver især har spist (eller søbet i sig) af med en ske… ja det er vist meget heldigt at Covid-19 er en nyere virus, for ellers ville det da nok have set sort ud for artens overlevelse 😯

Min opskrift på søbe starter da egentligt også ud som en slags suppe, men hvis du hellere vil spise noget med en mere fastere konsistens, så skal du bare lade den koge lidt længere til det begynder at blive lidt mere grødagtigt.

Derfor passer opskriften jo egentligt meget godt ind under den lidt udefinerbare historiske søbe betegnelse, da den er lidt af det hele, alt efter hvor længe man koger den, men altså hvis du er til den tykkere version, så smager den iflg. nogle af de børn som kom forbi til smagsprøver på museet “lidt som en vikingerisotto”

Hvad kommer man i en vikingerisotto?

Det korte svar er: hvad end du ligger inde med i fadeburet!

Det har jeg snart lært er den gældende læresætning når man laver historiske retter, og jeg kan egentligt meget godt lide det, for det betyder at man i højere grad skal tænke på metoder og tilgængelige råvarer, end på deciderede opskrifter når man laver mad.

Med det for øje, så er det eneste man skal bruge for at lave hverdags bondemad til en viking: en eller anden form for kål, løg, rødder, gryn og en væske – jeg brugte f.eks. spidskål, løg, selleri, perlebyg og øl.

Det mest “rigtige” kål man ville kunne vælge til denne søbe ville dog nok have været grønkål, da den har vokset vildt i Danmark, og har været spist her siden oldtiden – mens andre kåltyper som hvidkål og rødkål først er kommet til i løbet af 1600-tallet.

Det menes faktisk også at det netop er en variation af søbekål med grønkål, som senere hen har udviklet sig til grønkålssuppe. Men man kan altså også godt lave retten med andre kåltyper, det var jeg f.eks. nødt til da jeg ikke kunne skaffe andet end spidskål lige p.t.

Er vikingernes bondemad vegetarmad?

Jeg ville på museet også gerne fortælle lidt om konservering og tilgængeligheden af råvarer i vikingetiden, derfor valgte jeg at komme en side røget flæsk i min søbe.

Rygning var nemlig en af de mest hyppige- og den billigste konserveringsmetode i vikingetiden, mens grisen både spiller en fin rolle i den nordiske mytologi og i den danske landbrugshistorie.

Jeg er dog godt klar over at kød bestemt ikke har været hverdagskost for en vikingebonde, derfor er det naturligvis heller ikke nødvendigt at der kommes kød i denne treat. Så hvis du er en fattig viking, eller bare en moderne vegetar, så kan du altså sagtens sætte tænderne i den her “vikingerisotto” 😉