Ny flytte hjemmefra kogebog af Louisa Lorang

flytte hjemmefra kogebog

 

★Hej Nerd Squad ★

For ca. en måned siden udkom Louisa Lorangs seneste skud på kogebogs stammen “Flytte hjemmefra kogebog”. Bogen er, som i sikkert allerede havde gennemskuet via overskriften, henvendt til unge som lige er flyttet hjemmefra.

Med denne kogebog er det klart at Louisas mission er at vise hvor nemt, billigt og hurtigt man kan lave sund mad når man lige har taget springet væk fra mors trygge kødgryder.

ææææ.

63 opskrifter fordelt på tre kapitler:

Bogen indeholder 63 opskrifter fordelt på de tre kapitler “Hurtig som en ninja – mad på max 15 minutter” “Nemt  og hurtigere end pizzabuddet – mad på max 30 minutter” og “Slow down – mad på 30 minutter plus”

Det er bestemt ikke første gang jeg har set en kogebog som lover at man kan lave lækker og god mad på blot 15 minutter, til gengæld var Louisas bog den eneste kogebog jeg er stødt på hvor denne tidshorisont rent faktisk var realistisk i forhold til de opskrifter der var at finde i kapitlet.

 

For eksempel hoppede jeg lystigt ombord i hendes opskrift på rejer i hot karry, og en opskrift der næste var færdig på den tid det tog mig at koge nudlerne.

Opskrifterne i tredje kapitel “slow down – mad på 30 minutter plus” er faktisk også rimelig hurtige at lave, for selvom opskrifterne alle tager mere end 30 minutter at lave, så tager den langsomste ret alligevel kun 59 minutter at bikse sammen (eksklusiv hævetider).

Derfor er det altså slut med dårlige undskyldninger for ikke at spise ordentligt – uanset hvor sent man kommer hjem.

 

flytte hjemmefra kogebog

 

Udover opskriften på Louisas virkelig lækre lyn rejer har jeg også testet den lidt mere tidskrevende opskrift på shakshuka, en jødisk specialitet bestående af pocherede æg i en fyldig og krydret tomatsauce.

Af alle Louisas opskrifter må det her siges at være en klar favorit, og den har allerede fået en helt særlig plads i Nørdhulens kartotek over hverdags favoritter – specielt Mr. Nerd var ret så begejstret over den her ret.

Og skulle der mod forventing være en rest tilbage, så kan jeg også afslører at den er ret så formidabel som en base til kødsauce dagen efter.

 

En bog til både novicen og den garvede ræv i køkkenet

Denne bog er naturligvis mest henvendt til unge der lige er flyttet hjemmefra, den udkom endda næsten samme dag som russere landet over indtog universiteterne.

Når det så er sagt, så er jeg dog nødt til at påpege at det her er en bog der ville være et hit i de fleste køkkener lige fra den unge studerende, til børnefamilien og pensionister der bare gerne vil prøve nye og spændende retter.

Jeg har personligt altid været en ret stor fan af Louisas opskrifter, og har da også et par af hendes andre bøger stående i køkkenet.

 

flytte hjemmefra kogebog

 

Denne kogebog hører bestemt inden for kategorien “must own” og hvis man kun har en håndfuld kogebøger på reolen, så bør “Flytte hjemmefra kogebog” bestemt være én af dem.

Opskrifterne i bogen er nemme at gå til da de alle er meget simple, pædagogiske og vigtigst af alt overskuelige.

Hendes køkken fif kan både skabe en godt fundament for novicen i køkkenet men de kan også optimerer selv de mest garvede ræves arbejdsgange i køkkenet, og så er bogen sidst men ikke mindst en fantastisk inspirationskilde til nye og gode køkken- og mad vaner.

.

Tak til Lindhart & Ringhof for anmeldereksemplaret af bogen


Nerd Score

Fantabulous


 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *