Før vi når til dagens treat er der to ting I er nødt til at vide om mig:
- Lewis Carroll klassikeren “Alice i Eventyrland” er en af mine absolutte yndlingsbøger
- Jeg elsker farven grøn i en sådan grad at nogen nok vil klassificerer det som en sygelig besættelse
Så da Manga University spurgte om jeg havde lyst til at anmelde deres nye kogebog “Alice in Matchaland” baseret på Carroll’s historie, og spræng fuld af de grønneste lækkerier lavet på matcha var jeg mildest talt ekstatisk.
Bogen er skrevet i samarbejde med Mosoko Miyatsuki og indeholder 14 opskrifter på grønne lækkerier som The Mad Hatter’s Out to Lunch Latte”, “The Lion and Unicorn’s Sundae Best” og “The Queen of Hearts Un-Birthday Cake”.
Bogen er en af de mest kreative genfortællinger af Carroll’s historie som jeg nogensinde er blevet præsenteret for, da den følger et helt nyt dualistisk format der kombinerer kogebogs genren med læsebogs genren.
Bogen følger Carroll’s originale fortælling utroligt flot og jeg kan kun sige at de kreative nyfortolkningers tilstedeværelse blot er med til at berige en ellers i forvejen eminent historie.
Bogen starter ud med at Den Hvide Kanin taber et mystisk grønt pulver, i et forsøg på at levere pulveret tilbage til ham ender Alice med at falde ned igennem hans kaninhul og ind i Matchalands fortryllende verden.
Her møder hun den ene kendte karakter efter den anden som Filurkatten, Hjerter Dame og Den Gale Hattemager, og gode værter som de er tilbyder de hver og én Alice en lille grøn godte inden hun fortsætter på sin færd efter den hvide kanin.
Alle godterne som Alice bliver tilbudt i bogen, efterfølges af en simpel opskrift så læseren også kan få lov til at smage på alle de lækkerier Matchaland har at byde på.
På en eller anden måde er dette dualistiske format med til at give den eventyrlige fortælling en dybde og form for realitet der hiver læseren endnu længere ned i fortællingen end læsebogs genren kunne have gjort på egen hånd.
Pludselig får man lov til at sanse Matchalands smage og dufte mens man bladre igennem bogens sider, og hvis historien i sig selv ikke var nok til at give læseren en fornemmelse af Matchaland, så får man det i hvert fald når man sætter tænderne i en af de mange godter Alice får på sin rejse.
Ja kort sagt er jeg vild med Manga Universitys kreative nye bogformat, og jeg kan kun sige at jeg håber endnu flere historier for lov til at blive forenet med et lige så flydende kogebog som den vi ser præsenteret i “Alice in Matchaland”
