Ohøj nørder, tiden er inde til at sætte den udstoppede papegøje fast på skulderen, binde en hjemmelavet klap for øjet og få støvet træbenet af.
I dag skal vi nemlig fejre at det 5. kapitel i Pirates of the Caribbean serien Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge har ramt de danske biografsale.
Selvom nogle måske vil mene at denne filmserie baseret på forlystelsen af sammen navn fra Disneyland er ved at være trukket lidt i langdrag, så er det langt fra tilfældet her på Nerdy Treats.
Her bliver premieren nemlig fejret med hele to skønne pirat treats der med garanti vil få enhver landkrabbe til at længes efter både skumsprøjt og krudtrøg i Det Caribiske Hav omgivet af Jack, Gibbs, Barbossa, Pintel, Ragetti og alle de andre fra piratslænget.
Selv når jeg desværre først ind og se filmen den 31. maj, så indtil da må jeg finde trøst i dagens to treats.
Men hey når det betyder en legitim grund til mæske sig i både en let krydret og boozy pirat milkshake og bjerge af vaske ægte konditer klassikere af mørdej med marcipanfyld overtrukket med chokolade aka napoleonshatte pirat hatte… ja så er ventetiden ligepludselig til at holde ud.
Men hvad med jer nørder derude, er der nogle af jer som skal i biffen her i Kristi himmelfarts ferien? hvis der er så smid gerne en besked herunder og fortæl hvad I synes om den.
Pirat shake
Ingredienser
- 500 ml mælk
- 2 håndfulde isterninger
- 4 kugler vaniljeis
- 40 ml captain morgan spiced rom
- 40 ml monin ingefær sirup
- 40 ml monin vanilje sirup
- 2 lime (saft)
Pynt
- chokoladesauce
- flødeskum
- limeskal (fint revet)
- kandiseret ingefær
Sådan gør du
- Kom mælk, isterninger og vaniljeis i en blender og blend ved højeste hastighed i 15-30 sekunder til du har en ensartet og skummende shake.
- Smag dernæst shaken til med rom, ingefær sirup, vanilje sirup og limesaft før den hældes i høje glas sammen med chokoladesauce og pyntes med flødeskum, limeskal og kandiseret ingefær.
Jack Sparrows inspirerede napoleonshatte
Ingredienser
Dej
- 300 g mel
- 100 g flormelis
- 150 g smør (koldt)
- 1 knsp. salt
- 1 æg
Fyld
- 100 g sukker
- 1 æggehvide
- 250 g marcipan
Pynt
- 200 g chokolade
Sådan gør du
Dej
- Kom mel, flormelis, smør og salt i en foodprocessor og blend det sammen indtil det begynder at ligne brødkrummer eller revet parmesan.
- Tilsæt nu ægget og ælt hurtigt sammen til en sammenhængende dej.
- Lad dejen hvile på køl i min. 30 minutter.
Fyld
- Ælt sukker og æggehvide godt ind i marcipanen.
Samlingsarbejdet
- Forvarm ovnen til 190 grader.
- Rul mørdejen forholdsvist tyndt ud, og udstik den til cirkler på ca. 8 cm og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Tril nu små kugler på størrelse med en lille bordtennisbold af fyldet og læg en kugle i midten af hver dejcirkel.
- Fold nu mørdejen op omkring marcipankuglerne med ét tryk tre steder så du former en lille trekanten hat
- Bag nu kagerne i 10-15 min eller til de er gyldne, og lad dem køle helt ned.
- Dyp til sidst hver hat i chokolade.
Skriv et svar