Kartoffelpizza inspireret af Geminiderne

kartoffelpizza

Er du sulten efter en lækker snack?

Det håber jeg, for i dag kan du få fingrene i opskriften på denne lækre convience food bastard, som kombinerer hele tre af de spektrum treats man kan finde i Geminidernes kapitel 8:


“Jeg lægger hænderne på kanten af frysedisken for at køle dem og tvinger mig selv til at glo på æskerne foran mig. Pizza, frikadeller, ovnkartofler. Jeg er træt af færdigretter, men hverken Noah eller jeg gider lave mad, der er mere besværligt end kopnudler og toast”

(Geminiderne af Nanna Foss)

Jeg kunne måske nok have valgt at lave alle fem treats som man møder herover hver for sig, men jeg har prøvet at udfordre mig selv lidt, for at se hvor mange jeg kunne lykkedes med at kombinerer til én enkelt velsmagende treat.Svaret skulle vise sig at blive tre, og derfor endte den 18. Spektrum treat med at blive denne top lækre kartoffelpizza med frikadelle chunks på.

Kartoffelpizza

Hvad er en pizza?

Chris og jeg er dog ikke helt enige om at det her faktisk kan kaldes en pizza, for Chris holder stædigt fast i, at en pizza som minimum SKAL bestå af dej, tomatsauce og ost.

Det betyder at ifølge ham, at alt andet derfor bare et fladbrød med toppings. Men uanset om du kalder det her for en pizza eller et fladbrød så er vi heldigvis begge ret enige om, at det her er en top lækker treat, som smager fantastisk- uanset om man får den serveret varm, eller kold i madpakken dagen efter

Frikadeller er ellers ikke noget jeg normalt ville forbinde med pizza – i hvert fald ikke før jeg prøvede opskriften herunder.

kartoffelpizza

Til min pizza smed jeg en hurtig dej sammen i min røremaskine Alban, men du kan også sagtens lave dejen i en alm. røremaskine, eller ved håndkraft.

Ligner dit overskud dog noget der matcher Pi og Noah, så kan du naturligvis også sagtens lave denne frikadelle kartoffelpizza med en færdigkøbt pizzadej – og hey så får du også mere tid til at sidde i sofaen, og hyggelæse lidt mere.

kartoffelpizza

Pi’s kartoffelpizza med frikadelle chunks

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 1 Pizza

Ingredienser

  • 1 portion pizza dej (brug enten opskriften herunder, eller en der er færdig købt)
  • 2 – 3 bagekartofler (skåret i tynde skiver)
  • 2 spsk. pesto
  • 125 g mozzarella

Ostecreme

  • 200 g flødeost
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 spsk. timian hakket
  • 1/2 spsk. rosmarin fint hakket
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. parmesan fint revet
  • Salt og peber

Frikadelle fars

  • 20 g rasp
  • 90 ml mælk
  • 250 g hakket svin
  • 1 tsk. salt
  • 1/2 tsk. peber
  • 1/2 løg fint hakket
  • 1 æg pisket

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 250 grader
  • Rul pizzabunden tyndt ud og læg den på en bageplade.
  • Rør herefter flødeost sammen med, hvidløg, urter, olie og parmesan.
  • Smag ostecremen til med salt og peber, og smør et generøst lag på pizzabunden.
  • Vend kartoffelskiverne sammen med pesto og fordel dem herefter i et jævnt lag over ostecremen.
  • Stil bagepladen til side mens du rører en fars sammen.

Frikadelle fars

  • Udblød raspen i mælken og stil den til side.
  • Rør herfter kødet sejt sammen med salt, peber og løg.
  • Tilsæt så ægget og derefter rasp-mælke blandingen og rør det hele sammen til en homogen fars.
  • Fordel dernæst små toppe af farsen over pizzaen – pas dog på ikke at lave frikadelle toppene for store, da de skal kunne nå at blive gennemstegte mens pizzaen bager.
  • Drys til sidst mozzarella mellem frikadelle chunksne på pizzaen, og bag pizzaen i ca. 10-15 minutter, eller indtil bunden er sprød og farsen og kartoflerne er gennemstegte.

Pizzadej

Forb. tid 15 minutter
Hævetid 12 timer
Antal 2 pizzaer

Ingredienser

  • 1 tsk. tørgær
  • 250 ml vand (lunkent)
  • 450 g tipo 00 mel
  • 2 tsk. salt
  • 4 spsk. olie

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lunke vand.
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er næsten sammenhængende.
  • Hæld olien ved, og ælt dejen helt glat og smidig i minimum 8 minutter.
  • Form herefter dejen til to kugler og lad dem hæve natten over i køleskabet.

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering