★Hej Nerd Squad★
Endelig blev det den 8. marts, dagen hvor fans af Marvelserien “Jessica Jones” efter snart tre års ventetid, langt om længe kan få lov til at se 13 spritnye afsnit med Krysten Ritter i hovedrollen som den den kick-ass, super stærke og fordrukne privatdetektiv, der har en fejlslagen karriere som superhelt bag sig og seriøse traumer efter kidnapningen og misbruget superskurken Killgrave udsatte hende for.
Hjemme i nørdhulen elskede vi første sæson, og vi har med spænding set frem til anden sæson.
Derfor skal den naturligvis også så på serie binging hele weekenden, men ingen binging session er som bekendt helt komplet uden lidt lækkert, derfor har jeg i dag en treat til jer som jeg er sikker på ville kunne få et smil frem på selv Jessicas læber.
Dagens treat stammer fra første sæson hvori Ruben, en af Jessicas småskøre naboer med en forkærlighed for bagning og et kæmpe crush på seriens leading lady, banker på Jessicas dør med et nybagt bananbrød i hånden som Jessica modvilligt tager imod.
Lige så snart hun har smækket døren i hovedet på stakkels Ruben, går der dig ikke lang tid før hun, sammen med massive mængder whisky, får slugt hver en bid af det nybagte bananbrød.
I serien bliver det flere gange nævnt hvor fantastisk og vanedannende Rubens bananbrød er, derfor var jeg simpelthen nød til at lave et bananbrød for at fejre seriens nye sæson.
Men, men, men nu kan man jo ikke være bekendt at lave en treat der hylder denne serie uden whisky (medmindre der selvfølgelig er tale om pasta amatriciana) derfor fik dette bananbrød en opgradering i form af whiskyglasur som med ét gjorde dette bananbrød til det absolut bedste bananbrød jeg nogenside har smagt.
I kid you not, det er som crack og vil forsvinde som dug for solen før I ved af det.
Loot: 2 bananbrød
Quest level:
Bananbrød med whiskyglasur
Ingredienser
- 120 g smør (blødt)
- 115 g farin
- 2 æg
- 250 g mel
- ½ tsk. bagepulver
- ½ tsk. natron
- ½ tsk. salt
- 4 – 5 bananer (most)
- 75 g valnødder (groft hakket)
- 100 g mørk chokolade (groft hakket)
Whiskyglasur
- 150 ml fløde
- 150 g mørk chokolade
- 1 knsp. salt
- 30 ml whisky
Sådan gør du
- Pisk smør og farin lyst og luftigt.
- Tilsæt æggene, et af gangen, og pisk godt mellem hvert æg.
- Bland hvedemel, bagepulver, natron og salt sammen i en skål.
- Sigt de tørre ingredienser og rør dem i dejen sammen med de moste bananer, valnødder og chokolade.
- Beklæd to franskbrødforme med bagepapir, hæld dejen i og fordel den jævnt.
- Bag bananbrødene ved 175 grader i ca. 30 – 45 minutter.
- Tag dem ud og lad dem afkøle i formen 10-15 minutter. Vip det ud og lad det afkøle helt på en bagerist.
- Mens brødene køles af laves whisky glasuren ved at bringe fløden i kog.Når fløden er varm hakkes chokoladen groft og røres i sammen med salt og whisky.
- Når glasren har en jævn og glat konsistens kan den hældes over bananbrødene som herefter er kan nydes som de er, eller med et velskænket glas whisky “on the side”.
Husk at I kan altid finde mig på de sociale medier:
Min side på facebook er stedet hvor I kan stille spørgsmål og dele billeder hvis I laver en (eller) flere treats fra bloggen. Jeg deler også altid billededer og links til nye og gamle opskrifter, så her er der altid mulighed for at finde madinspiration.
Min profil på instagram er stedet hvor man nemmest kan komme i kontakt med mig hvis man har forslag til kommende treats, man kan komme med bag kameraet, få opdateringer om livet i nørdhulen og selvfølgelig også se en masse lækre billeder af Nerdy Treats
Pinterest er stedet hvor man også kan finde en masse billeder fra bloggen, samt få et lille indblik i hvad der inspirerer mig når der skal udvikles opskrifter til nye treats.
Pinterest er nemlig en side/ app hvor man kan gemme opskrifter på sine egne virtuelle opslagstavler – så her kan man både holde orden på sine inspirationskilde og ikke mindst også altid nemt finde sine yndlings opskrifter igen.
Skriv et svar