
Den niende treat man støder på i Leoniderne er cornflakes – en sand morgenmadsklassiker, som man i kapitel 21 kan se også er populært hjemme hos Emilie.
Normalt når man laver cornflakes, så gøres det naturligvis på diverse fabrikker, hvor majskerner først koges sammen med forskellige smagsgivere, herefter tørres kernerne en lille smule, og til sidst valses de til ultra tynde flager og ristes.
Mine cornflakes består dog ikke af valsede majsgryn. De er i stedet baseret på en let sødet majsgrød, og det gør den 1000 gange nemmere at lave i sit eget køkken.
Spørger du mig, så er det her en opskrift der giver en noget nær perfekte hjemmelavede cornflakes.
De er sprøde, søde og mindede SÅ meget om smagen af Kellogs, at man kunne tro at de kom fra en pakke med hanen Cornelius uden på.
Det lyder måske lidt mere omstændigt at stå og lave sine egne cornflakes, men de kan faktisk holde sig ganske længe, og derfor kan man jo uden problemer lave en stor portion, og så have lækre hjemmelavede cornflakes Spektrum flakes på morgenbordet hele ugen.
Det er i hvert fald min plan, for det da alligevel ret blæret at kunne spise hjemmelavede cornflakes til morgenmad.

“Hvad har du lavet med hænderne?” Sofies stemme slår skår i glæden, netop som mine fingre lukker sig om en rulle klar tape nede i skuffen. Hun står med en skål cornflakes i hånden og betragter mig. “Ikke noget,” siger jeg, men mor har allerede set forbindingerne.”
(Leoniderne – kapitel 21, Nanna Foss)

Skriv et svar