Pepperoni pizza inspireret af Geminiderne

Pepperonipizza

Den syvende treat man støder på i Geminiderne er pepperonipizza – muligvis en af Pi’s livretter, i hvert fald hvis der er en snestorm under opsejling.

Min mand behøver dog ingen snestorm for at være i humør til at sætte en pepperonipizza til livs, og jeg vil næsten gå så langt som at kalde ham en sand pepperoni-entusiast.

Mens Chris sværger til den krydrede klassiker, må jeg nok indrømme, at jeg er mere til den tropiske smag af en god Hawaii pizza med masser af ananas.

Men står der en nybagt krydret pepperonipizza som den her foran mig, med en masse smeltet ost, ja så synes jeg nu også at den kan være lidt svær at modstå.

Har du lyst til at prøve andre treats inspireret af Spektrum serien, så kan du finde dem alle her.

Pepperonipizza

Pepperonipizza

Antal 2 pizzaer

Ingredienser

Pizzadej

  • 1 tsk. tørgær
  • 250 ml vand (lunkent)
  • 450 g tipo 00 mel
  • 2 tsk. salt
  • 4 spsk. olie

Pizzasauce

  • 1 spsk. oliven olie
  • 1 løg (fint hakket)
  • 3 fed hvidløg (fint hakket)
  • 2 tsk. oregano (tørret)
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. hvidløgs pulver
  • 2 ½ ds. tomat puré
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 4 tsk. farin
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber

Toppings

  • 125 g mild ost (revet)
  • 75 g pepperoni
  • 1 kugle mozzarella
  • 4 spsk. parmesan (revet)
  • 1 tsk. oregano (tørret)

Sådan gør du

Pizzadej

  • Opløs gæren i det lunke vand.
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er næsten sammenhængende.
  • Hæld olien ved, og ælt dejen helt glat og smidig i minimum 8 minutter.
  • Form herefter dejen til to kugler og lad dem hæve natten over i køleskabet.

Pizzasauce

  • Varm olien op i en gryde ved middel varme.
  • Svits løg og hvidløg i olien i 3-4 minutter, eller indtil de begynder at blive gyldenbrune.
  • Kom resten af ingredienserne i gryden, og lad saucen koge op.
  • Skru ned for varmen når sauce koger, og lad den stå og små simre under omrøring i en lille times tid.

Samlings arbejdet

  • Forvarm ovnen til 250 grader, og gerne med en pizzasten i ovnen.
  • Rul hver dejkugle ud til en tynd pizzabund.
  • Smør hver bund med pizzasaucen og fordel revet ost herover.
  • Kom dernæst så mange skiver pepperoni på pizzaen som du har lyst til.
  • Til sidst plukkes mozzarellaen over pepperonien, og der drysses med parmesan og tørret oregano.
  • Bag nu pizzaerne i ca. 8 minutter på pizzastenen, eller indtil bunden er sprød og gennembagt, og osten er smeltet.

“Jeg kan heller ikke vælge en livret eller end yndlingsårstid. Nogle dage er jeg i humør til snestorm og pepperonipizza og Yellow Submarine. Andre dage har jeg lyst til solskin og lakridssnørrebånd og Hey Jude”

(Geminiderne – kapitel 34 s. 253 , Nanna Foss)

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering