Sea King penne gorgonzola fra One Piece

Penne gorgonzola

Den her ultra-cremede sea king penne gorgonzola er intet mindre end vaskeægte comfort food fra The Grand Line. Det er en specialitet fra Boa Hancocks domæne Amazon Lily, som blev serveret for Luffy kort inden han drog afsted mod Impel Down fængslet for at befri Ace.

Jeg har seriøst været misundelig på Luffy lige siden jeg så ham sætte den massive skål med pasta badet i en cremet ostesauce, toppet med sprøde stykker kød til livs.

Men det behøver jeg heldigvis ikke at være længere, for med den her opskrift kan jeg nu få al den sea king penne gorgonzola, jeg kunne drømme om – og det kommer til at være en del af min menu det næste stykke tid.

Vil du prøve en anden lækker ret fra One Piece universet, kan jeg helt sikkert anbefale at du tjekker Big Moms semlor ud også.

Penne gorgonzola

Sea King penne gorgonzola fra One Piece

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 200 g conchiglie pasta
  • 200 g flæsk (skåret i store tern)
  • 1 løg (fint hakket
  • 2 fed hvidløg (finr revet)
  • 1 spsk. tomatpure
  • 150 ml fløde
  • 100 g gorgonzola ost
  • 50 g parmesan ost (fint revet)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Bring ca. 1,5 liter vand i kog i en stor gryde.
  • Salt vandet, tilsæt pastaen og lad den koge i ca. 10 minutter, eller indtil den er al dente.
  • Gem ca. 2 dl. af kogevandet, og dræn herefter pastaen og stil den til side.
  • Steg imens flæsket på en stor pande indtil det er gyldent og sprødt over det hele.
    flæsk
  • Fjern dernæst det sprødstegte flæsk, og stil også det til side.
  • Svits herefter løg og hvidløg i samme pande ved middel varme i et par minutter, eller indtil løgene er bløde og gennemsigtige.
  • Kom tomatpureen ved, og hæld så fløden over løgene og lad den simre i et par minutter for at reducerer en smule.
    penne gorgonzola
  • Tilsæt dernæst gorgonzola og parmesan, og lad osten smelte i flødeblandingen under omrøring.
    penne gorgonzola
  • Smag saucen til med salt og peber, og vend den kogte pasta heri.
    conchiglie
  • Tilsæt evt. lidt af det gemte kogevand hvis du ønsker en mere lind konsistens.
  • Vend til sidst det stegte flæsk i retten og server.
    conchiglie

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering