Krebinetter fra Restaurant to Another World

I episode 2 bliver de her krebinetter serveret sammen med fintsnittet spidskål, frisk citron og en sauce, jeg synes mest minder om den japanske tonkatsu sauce, som dagens ret på resutaurant Nekoya.

Det her er treat jeg simpelthen bare var nødt til at kaste mig over, for krebinetter har altid været en af mine absolutte livretter.

Seriøst jeg har næsten ikke engang brug for tilbehør – bare stik mig en krebinet fra panden med et lille drys salt, og så er du sikker på at jeg bliver din ven for livet.

Jeg troede faktisk næsten ikke, at der kunne være nogen bedre måde at få krebinetter på, end som sådan en lille “meat cookie”.

Men jeg må indrømme at Aletta har ret, når hun siger at bare en lille smule citronsaft og tonkatsu sauce vil tage den simple krebinet til helt nye højder.

Jeg har i hvert fald fået en ny yndlingsmåde at få krebinetter på, måske endda to. For i følge køkkenchefen på Nekoya skulle de vidst også gøre sig ret godt i sandwiches.

Men det finder jeg ud af i morgen, hvor jeg skal have resterne til frokost 😜

Vil du prøve en anden lækker ret fra Nekoya, kan jeg helt sikkert anbefale denne skønne morgenmad fra episode 1.

Krebinetter

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 24 minutter
Servings 2 personer

Ingredienser

  • 500 g hakket svinekød
  • salt og peber
  • 1 dl mel
  • 2 dl vand
  • 1-2 dl pankorasp
  • 4 dl olie
  • 1/4 spidskål (skåret i meget tynde strimler)
  • ½ citron (skåret i både)
  • 2 spsk. tonkatsu sauce

Sådan gør du

  • Form kødet til 4 tykke ovaler og krydr dem godt med salt og peber på begge sider.
    Krebinetter
  • Pisk dernæst mel og vand sammen til en tyndtflydende dej, og dyp hver krebinet i blandingen.
    Krebinetter
  • Vend herefter krebinetterne i panko og stil dem til side.
    Krebinetter
  • Hæld olien i en dyb stegepande eller gryde og varm den op til ca. 180 grader.
  • Kom krebinetterne i den varme olie, og friter dem i ca. 5 minutter.
  • Vend dernæst krebinetterne i olien og lad dem friterer i yderligere 5 minutter på den anden side – eller indtil de er gyldne, sprøde og gennemstegte
    Krebinetter
  • Dryp til sidst krebinetterne af, og server dem med en håndfuld fint snittet spidskål, et par citronbåde og tonkatsu sauce.
    Krebinetter

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering