Mr. Collins’ kogte kartofler fra Stolthed og Fordom

kogte kartofler

Der er ikke mange der kan udvise samme begejstring for en kogt kartoffel, som Mr. Collins i Stolthed og fordom fra 2005.

Jeg har i hvert fald haft en fordom om, at kogte kartofler bare er et ret kedeligt tilbehør på middagsbordet.

Men jeg har gået og nørdet med, hvordan man kan lave en kogt kartoffel, der faktisk fortjener den største begejstring.

Og jeg er ikke for stolt til at indrømme, når jeg tager fejl.

For med lidt omsorg, en nænsom tilberedning og en vulgær mængde smør kan man ende med en grydefuld kogte kartofler der fortjene langt mere end bare en birolle på middagsbordet.

Metoden har jeg hentet inspiration til hos michelin kokken Marco Pierre White, men jeg har tilpasset den til de helt nye og lidt mere sarte kartofler, jeg lige har gravet op i min have.

Resultatet blev nogle af de bedste kartofler, jeg nogensinde har fået.

De har en intens smag af kartoffel, er svøbt i en dekadent, fløjlsblød og smørblank sauce og er toppet med oceaner af friske urter.

Og så er det den eneste opskrift, jeg indtil videre synes er værdig til Mr. Collins’ ros som “most excellent boiled potatoes”

kogte kartofler

Mr. Collins’ kogte kartofler

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 1 time 10 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter

Ingredienser

  • 1 kg nye kartofler
  • 1,5 l vand (til kogning)
  • ½ citron (saft)
  • salt
  • 1 dl af kartoflernes kogevand
  • 225 g smør
  • frisk purløg (fint hakket)
  • frisk persille (fint hakket)

Sådan gør du

  • Skrub kartoflerne forsigtigt i en skål vand.
    kogte kartofler
  • Kom herefter kartoflerne i en gryde, og dæk dem med koldt vand.
    kogte kartofler
  • Tilsæt saften fra en halv citron, og rigeligt salt – vandet skal smage som ret salt havvand.
  • Bring kartoflerne i kog, og lad dem koge i cirka 5 minutter.
    kogte kartofler
  • Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække i det varme vand, indtil de er cirka 90 % færdige – de skal stadig have en ret fast kerne.
  • Hæld det meste af kogevandet fra, men gem cirka 1 dl.
    kogte kartofler
  • Kom det gemte kogevand tilbage i gryden sammen med smørret.
    kogte kartofler
  • Tænd for varmen igen, og lad smørret smelte omkring kartoflerne.
    kogte kartofler
  • Sluk for varmen igen, når smørblandingen begynder at simre.
  • Læg låg på gryden, og lad kartoflerne trække færdige i det varme smør i cirka en time.
  • Server til sidst kartoflerne i et fad, hæld et par skefulde smørsauce over, og drys med masser af finthakket purløg og persille.
    kogte kartofler

“What a superbly featured room and what excellent boiled potatoes. Many years since I’ve had such an exemplary vegetable. To which of my fair cousins should I compliment the excellence of the cooking?”

(Mr. Collins, Stolthed og fordom 2005)

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering