Peter Kanins gulerodskage

Gulerodskage

Påsken er nok den højtid som oftes overses her i Nørdhulen, i mange år har jeg arbejdet i påsken, så der har hverken været tid eller overskud til de store udfoldelser i påsken.

Men man kan vidst roligt sige, at jeg har haft rig mulighed for at påskehygge i år. Så min mors gamle påske pynt er for første gang i flere år blevet fundet frem, og nu vrimler Nørdhulen med farverige æg og små påskehare – jeg er faktisk gået så meget påske amok, at jeg på søndag endda har planlagt en lille æggejagt i haven for Mr. Nerd.

Gulerodskage

En påske treat fra Mr. Nerd og Peter Kanin

Selvom jeg i år lod påskehyggen indfinde sig herhjmme, så havde jeg dog ikke planer om at lave en påsketreat til bloggen.

Men da jeg under det bi-ugentlige indkøb faldt over et godt tilbud på en stor pose gulerødder, så mente Mr. Nerd at det naturligvis måtte betyde at tiden var inde til at vi fik os en gulerodskage.

Derfor kan I altså takke Mr. Nerd for at I alligevel får en påskeopskrift i år, for lige så snart han havde sagt gulerodskage, så gik et lille lys op for mig.

For med en gulerodskage havde jeg jo den perfekte mulighed til endelig at lave noget inspireret af en af mine absolutte yndlings fiktive kaniner…jeg mener har vi ikke alle sammen sådan en?

Min yndlings kanin er udentvivl Beatrix Potters lille og drillesyge Peter Kanin i sin blå jakke, og selvom jeg er sikker på at den her kage vil være langt bedre med saftige gulerødder fra gamle Mcgregors have, så er jeg sikker på at Peter stadig vil sætte pris på at få en påske gulerodskage – også selvom den bare er lavet af billige gulerødder fra Bilka.

Gulerodskage

Peter Kanins gulerodskage

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 10 personer

Ingredienser

  • 350 g farin
  • 4 g æg
  • 300 g mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • ½ tsk. muskatnød (fint revet)
  • ½ tsk. salt
  • 400 g gulerod (fint revet)
  • 50 g valnødder (groft hakket)
  • 25 g hasselnødder (groft hakket)
  • 175 ml oliven olie

Ostecreme

  • 200 g smør (blødt)
  • 125 g flormelis
  • 2 appelsiner (fint revet skal)
  • 2 tsk vanilje
  • 400 g flødeost (naturel)
  • orange frugtfarve
  • grøn frugtfarve

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 175 grader.
  • Pisk farin og æg lyst og luftigt.
  • Bland herefter alle tørvarerne, si dem ned i æggesnapsen og vend det hele sammen.
  • Vend dernæst gulerødder og nødder i sammen med olie.
  • Hæld dejen i en smurt springform, og bag kagen i ovnen i ca. 30-40 minutter.
  • Lad herefter kagen køle helt af på en rist.

Ostecreme

  • Pisk smør, sukker, appelsinskal og vanilje lyst og luftigt.
  • Tilsæt osten og pisk cremen let sammen, men pas på, hvis du pisker for meget efter osten er tilsat, så bliver cremen nemlig tynd.
  • Farv herefter 4 spsk. af cremen orange, og 2 – 3 spsk. af cremen grøn og stil den farvede creme til side.
  • Når kagen er kold smøres den op med et generøst lag ostecreme (den som ikke er farvet).
  • Nu skal kagen bare pyntes med nogle gulerødder, så kom den orange og grønne ostecreme i hver deres sprøjtepose, og tegn et par ostecreme gulerødder langs kagens kant.

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering