Giraffe milk Macarons fra Wonka

Smag Wonkas chokolade magi i dit eget køkkenet, med et fad nylavede giraffe milk macarons.

Der er utallige utrolige treats med i filmen Wonka, men jeg må indrømme at Wonkas giraffe milk macarons var en af de eneste treats jeg følte mig modig nok til at forsøge at lave i eget køkken.

Mine macarons er måske ikke helt på niveau med Wonkas mesterværker, og jeg behøver vist heller ikke at sætte snuden op efter min egen chokoladefabrik foreløbig.

Men de var virkelig sjove at lave, de smagte fantastisk, og så var de den perfekte filmtreat at nyde sammen med filmen.

Henter du skabelonen nederst på siden kan du også nemt gå Wonka i bedene, og lave dit helt eget fad med giraf macarons.

Giraffe Milk Macarons

Forb. tid 14 minutter
Tilb. tid 33 minutter
Tørretid 30 minutter
Samlet tid 1 time 17 minutter
Antal 12 stk.

Ingredienser

Appelsin macarons

  • 80 g mandelmel
  • 120 g flormelis
  • 2 æggehvider
  • 50 g sukker
  • 1 appelsin fint revet skal
  • Gul pastafarve

Chokolade ganache

  • 100 ml fløde
  • 200 g mørk chokolade fint hakket
  • 1 knsp. salt

Pynt

  • 1 giraf macaron skabelon udprintet og udskåret
  • 1 -2 spsk. kakaopulver
  • 100 g hvid chokolade smeltet

Sådan gør du

Appelsin macarons

  • Blend mandelmel og flormelis til et fint pulver, sigt det og stil det dernæst til side.
  • Pisk æggehviderne stive i en skål.
  • Tilsæt herefter langsomt sukkeret, mens det piskes ind i æggehviderne.
  • Pisk dernæst appelsinskallen og pastafarven i, til æggehvidemassen får en passende gul nuance.
  • Fold nu mandelpulveret i den gule æggehvidemasse, ca. en tredjedel ad gangen, og fortsæt med at folde til du får en blank dej.
  • Kom herefter dejen i en sprøjtepose, og sprøjt 24 små og ensartede cirkler ud på et par bageplader beklædt med bagepapir med god afstand mellem hver (brug evt. min skabelon som guide).
  • Bank let bunden af bagepladen mod køkkenbordet, og stil bagepladen til tørring i min. 30 minutter.
  • Forvarm ovnen til 160 grader.
  • Bag macaronsne én plade ad gangen i ca. 10-15 minutter, og lad dem køle af på bagepladen inden de fjernes fra bagepapiret og stilles til afkøling på en rist.

Chokolade ganache

  • Kog fløden op i en lille, tykbundet gryde.
  • Hæld herefter den varme flødeblanding over chokoladen og lad det stå ca. 3 min. uden omrøring.
  • Tilsæt saltet og rør så blandingen sammen til den er ensartet og glat.
  • Dæk til sidst ganachen med plastfilm – helt nede ved overfladen, og stil i køleskabet til du skal bruge den.

Samlingsarbejdet

  • Kom den smeltede hvide chokolade i en lille sprøjtepose, og sprøjt 12 sæt ører og horn ud på et stykke plastik oven på skabelonen.
  • Stil dem koldt så de kan stivne.
  • Kom ganachen i en sprøjtepose – hvis den er blevet for fast, kan du varme den let i et vandbad, eller lade den stå på køkkenbordet til den er klar igen.
  • Sprøjt herefter ganache på halvdelen af de afkølede macaron bunde.
  • Læg en udskåret giraf skabelon på hver af de resterende macarons og drys dem let med kakao gennem en sigte.
  • Top hver macaron med et giraf låg, og stik forsigtigt et sæt med øre og horn ind i toppen af hver macaron.

“This should lift the gloom, my giraffe milk macaron. Just take a chance and you’ll be dancing to a different tune. Goodbye to feeling small, and frightened of it all. Just eat a few of these and you’ll be feeling ten feet tall”

(Willy Wonka, Wonka 2023)

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering