Bogens bagside tekst:
Kulsort uheld har altid forfulgt 17-årige Alice og hendes mor. For at holde sig et skridt foran alle ulykkerne, har de derfor været på farten det meste af Alices liv. En dag dør Alices mormor på sit gods Hazel Wood, hvor hun bor helt alene. Hun var lidt af en enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Samtidig bliver Alices mor bortfært af et væsen, som hævder at være fra Hinterland – den grusomme, overnaturlige verden, hvor Alices mormors eventyr foregår. Det eneste spor, Alice har fra sin mor, er en seddel med beskeden: “Hold dig væk fra Hazel Wood”…
Nerd Score
This was great, I think I’m gonna buy it
“Alice i Eventyrland” møder “Inkheart” i Melissa Alberts mørke, mystiske, sære og fascinerende moderne fantasyroman “Hazel Wood”. En mindeværdig roman der både kan fortrylle de garvede fantasy læsere, og dem som normalt ikke er så meget til denne genre, med en altopslugende historie man på den ene side ikke ønsker skal ende, men som man samtidig halser sig igennem da man kommer til at få et brændende ønske om at finde ud af hvordan det hele ender.
Når det så er sagt, så er det her bestemt ikke en bog der vil falde i alles smag, og man kommer enten til at elske eller hade den – jeg hører heldigvis til i den første kategori. Bogens tempo var i begyndelsen lidt langsomt, men ikke desto mindre blev jeg suget direkte ind i det twistede og mørke plot lige med det samme.
Jeg var især vild med den måde eventyrene blev inkluderet på, de både skræmte mig og tilførte et element af dybde og creepiness til historien. Derfor glæder jeg mig også utroligt meget til at der kommer en fuld samling af eventyr fra Hinterland engang i fremtiden, især fordi det kommer til at betyde rigtig meget for denne verdens yderligere indlevelse, men også fordi jeg ærligt talt tror, at jeg kunne forsvinde væk ind i dem i timevis.
Hovedpersonen Alice er dog ikke ligefrem den mest sympatiske karakter, til tider er hun faktisk direkte irriterende. Men på en eller anden måde virker der helt i overensstemmelse med hendes karakter. Som historien skred frem, begyndte jeg at indse at Alice ikke var en god person, men det betød så absolut intet i forhold til min begejstring for historien. Tværtimod var denne skæve karakterudvikling i min optik en af de bedste ting ved hele bogen, for selvom verdenen var fantastisk, så ville den på ingen må opnå samme højder uden karakterene og deres udvikling.
Slutningen virkede dog en lille smugle forjaget, og derfor var der elementer i både plottet og verdenen som endte med at falde lidt til jorden, hvilket var synd da bogen ellers var sluppet ret pænt fra start. Når det så er sagt, så kan jeg ikke andet end at sige at “Hazel Wood” var en bog med et godt og unikt præmis, et hæsblæsende højt tempo, nogle spændende karakterer og en mørk verden som jeg nød at fordybe mig i.
Men som sagt er det her en af de bøger som du enten kommer til at elske eller hade, men jeg vil bestemt anbefale at I giver den en chance – jeg var ret begejstret, og håber bestemt også at I bliver det.
Mad var der tilgengæld ikke så meget af i bogen her, eller det vil sige at der faktisk blev nævnt en del i flæng, men ikke noget jeg som sådan fandt interessant nok til at dele her på bloggen. Istedet har jeg ladet mig inspirere af det mystiske gods Hazel Wood, og har kreeret en opskrift på scones med chokolade og hasselnødder.
Det er uden tvivl en treat som jeg bestemt kan se for mig blive serveret på et stort og mystisk gods for en kult eventyrs forfatter, men endnu vigtigere så er de også ganske gode at sætte til livs sammen med eftermiddags teen, specielt hvis man samtidig har sat sig godt tilrette i sofaen med et eksemplar af denne spændende nye bogudgivelse fra forlaget CarlsenPuls.
Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplaret af bogen
Pssst… kunne I tænke jer at sætte tænderne i en anden scone, så tjek også lige den her opskrift ud.
Loot: 12 – 16 stk.
Quest level:
Scones med chokolade og hasselnødder
Ingredienser
- 500 g mel
- 80 g smør (blødt)
- 5 tsk. bagepulver
- 80 g sukker
- 2 æg
- 50 g chokolade (groft hakket)
- 100 g hasselnødder (groft hakket)
- 250 ml kærnemælk
- 1 æg (til pensling)
Sådan gør du
- Start med at forvarme ovnen til 220 grader.
- Kom 450 g mel i en stor skål sammen med smørret og gnid det sammen til det har konsistens lig revet parmesan eller friske brødkrummer.
- Tilsæt herefter bagepulver, sukker og æg og rør det forsigtigt sammen med en træske.
- Vend nu chokoladen og nødder i, og hæld halvdelen af mælken i mens du fortsætter med at vende dejen forsigtigt sammen.
- Tilsæt dernæst den resterende mælk lidt efter lidt for indtil du har en meget blød og våd dej (føl dig lidt frem, for det er ikke sikkert at du skal bruge al mælken).
- Drys nu det meste af den overskydende mel ud på et rent bord, tip den bløde dej ud herpå og drys resten af melet oven på dejen.
- Brug så dine hænder til at folde dejen på midten inden den drejes 90 grader og endnu engang på midten.
- Ved at folde dejen på den her måde sikre man at det sidst mel bliver blandet ind i dejen samtidig med at der tilsættes ekstra luft som gør dine scones ekstra fluffy.
- Vend og fold dejen nogle gange til dejen bliver glat og en smugle fastere og rul den ud med en kagerulle til den er 2.5 cm tyk.
- Brug en kniv, eller udstikker, til at skære dejen ud inden den placeres på en bageplade med bagepapir.
- Pensel til sidst toppen af sconesne med lidt sammenpisket æg inden de bages i midten af ovnen i ca. 15 minutter eller til de er hævet flot op og er blevet gyldne.
Husk at I kan altid finde mig på de sociale medier:
Min side på facebook er stedet hvor I kan stille spørgsmål og dele billeder hvis I laver en (eller) flere treats fra bloggen. Jeg deler også altid billededer og links til nye og gamle opskrifter, så her er der altid mulighed for at finde madinspiration.
Min profil på instagram er stedet hvor man nemmest kan komme i kontakt med mig hvis man har forslag til kommende treats, man kan komme med bag kameraet, få opdateringer om livet i nørdhulen og selvfølgelig også se en masse lækre billeder af Nerdy Treats
Pinterest er stedet hvor man også kan finde en masse billeder fra bloggen, samt få et lille indblik i hvad der inspirerer mig når der skal udvikles opskrifter til nye treats.
Pinterest er nemlig en side/ app hvor man kan gemme opskrifter på sine egne virtuelle opslagstavler – så her kan man både holde orden på sine inspirationskilde og ikke mindst også altid nemt finde sine yndlings opskrifter igen.
Skriv et svar