I dag står der endnu en magisk fristelse for døren, og det er en sag der med garanti vil please dine smagsløg uanset om du der en fuldblods troldmand eller blot en simpel muggler.
Men en lille advarsel er nok på sin plads, for den her ærtesuppe er bestemt ikke for sarte sjæle, for ud over at smage fortryllende godt så har vi at gøre med en ret der forstår at bide fra sig i mere end en forstand.
Derfor tilrådes det at spise den i en vis fart, hvis man da ikke selv ønsker at ende sinde dage som middag for en sulten suppeskål.
Den originale ærtesuppe stammer fra Den Utætte Kedel, beværtningen i Diagonalstrædet som ofte frekventeres af ingen ringere end drengen der levede – Harry Potter.
Men da Tom ikke var villig til at skille sig af med opskriften på Kedlens populære suppe, ja så måtte jeg være kreativ og lave min egen version som jeg kunne dele med alle Jer Nørder derude.
Dog har jeg tweaket opskriften en smugle og gjort den mere muggler venlig, så jeg forskifre jer at den her suppe bliver liggende helt ufarlig i sin skål.
Så hvis du er en langsom spiser så frygt ej, nu kan du nyde den populære og velsmagende suppe fra Den Utætte Kedel uden at frygte for din sikkerhed… ja det eneste man nok har at frygte med den her suppe er en god gedigen mavepine hvis man vover sig ud i en 2. eller 3. portion af den labre forårsgrønne sag.
Ærtesuppe
Ingredienser
- 1/2 l vand
- 1/2 pose frosne ærter
- 1 løg (fint hakket)
- 1 bouillon terning (med hønsesmag)
- 1 ds. hvide bønner
- 1/2 dl fløde
- salt
- 1 lime (saft og skal)
Pynt
- 1 håndfuld friske ærter
- Lidt sprødstegt bacon
- frisk mynte
- cremefraiche
Sådan gør du
- Kom vand ærter, løg og bouillonterning i en gryde og giv det et opkog.
- Tilsæt nu bønnerne og lad dem varme godt igennem.
- Blend nu suppen helt glat og cremet og tilsæt til sidst lidt fløde og smagtil med lime saft, skal og salt.
- Server nu suppen sammen med nogle friske ærter, lidt sprødstegt bacon, frisk mynte og lidt kold creme fraiche.
“Ah, the Leaky Cauldron! If you have the pea soup, make sure you eat it before it eats you!”
(Skrumpehovedet Dre, Harry Potter og fangen fra Azkaban)