Sæt tænderne i en omgang popplers, helt uden farer for at starte en ny interplanetarisk krise med Omicron Persei 8.
For med popplers lavet af den skønneste, saftige og velkrydrede kylling, garanterer jeg at du ikke uforvaret kommer til at smovse i Omicron-afkom.
Mine popplers smager skønt alene, men prøv også at servere dem sammen med et glas Slurm. I hvert fald hvis du vil gå Fry i bedene og få den fulde Futurama oplevelse.
Popplers
Antal 4 personer
Ingredienser
- 500 g hakket kyllingekød
- 10 g salt
- 2 tsk. røget chili pulver
- 1 tsk. paprika
- 2 fed hvidløg (knust)
- 1 tsk. citronsaft
- 1 spsk. purløg (fint hakket)
- 1 håndfuld cheddar ( groft revet)
- 1 æg
- 37 g rasp
- 180 ml mælk
Andet
- 2 – 3 håndfulde tortilla chips med oste smag (knuste)
- olie (til fritering)
Sådan gør du
- Rør kyllingekød sammen med krydderier hvidløg, citronsaft, purløg, ost og løg.
- Tilsættes dernæst rasp, og derefter mælk.
- Lad farsen hvile i 30 minutter på køl, og tril den herefter til små kugler på størrelse med en valnød.
- Vend kyllingekuglerne i de knuste chips og friter dem i olien i ca. 1 1/2 minutter.
- Lad kyllingekuglerne køle lidt af, og friter dem dernæst i yderligere 1 1/2 minutter.
- Lad popplersne dryppe af på fedtsugende papir og server.
Skriv et svar