Pigs in Blankets

Pigs in a blanket

Pigs in blankets er en ret ikonisk britisk julesnacks, der som regel dukker op på de fleste engelske juleborde.

Derfor var de naturligvis selvskrevne til vores britisk inspirerede julemenu, hvor vi fik dem som en hyggelig lille snack, mens vi så Disneys juleshow på DR.

Det er jo egentligt bare pølser i baconsvøb, så de er super nemme at lave. Som et lille twist drislede jeg også lidt honning over dem, og det løftede virkelig en allerede lækker treat til et helt andet niveau.

De blev søde, salte og bare en smule røgede, så jeg synes helt sikkert du bør give dem et skud – måske som en ny lækker ting til brunchbordet.

Hvad siger du, kunne du også se pigs in blankets som en del af din julemenu… eller holder du fast i dem til brunch?

Pigs in blankets

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter
Antal 30 stk.

Ingredienser

  • 15 skiver bacon
  • 30 cocktailpølser
  • 2 spsk. honning (smeltet)

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Skær baconskiverne over på tværs, og rul hver del stramt om en pølse.
  • Kom de bacon svøbte pølser på en bageplade med samlingen nedad.
  • Bag pølserne i ovnen i ca. 25 minutter.
  • Tag herefter pølserne ud ad ovnen og pensel dem med honning.
  • Sæt nu pølserne tilbage i ovnen, og bag dem i yderligere 5 minutter og server.

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering