Honningbagte rødder

Honningbagte gulerødder og pastinakker

Rosenkål var ikke den eneste side dish på vores britiske julebord, vi fik også honningbagte gulerødder og pastinakker – og de smagte fantastisk!

Jeg vendte rødderne i en marinade af olivenolie, honning, grovkornet sennep og et skvæt frisk appelsinsaft. Efter en hurtig tur i ovnen blev de dejligt karamelliserede og let sticky.

De mindede mig faktisk lidt om de brunede kartofler på det danske julebord, bare væsentligt mindre søde – hvilket jeg personligt var en stor fan af (men det er nok en smagssag).

Prøv opskriften her, hvis du vil teste om du er en del af team brunede kartofler eller honningbagte rødder?

Honningbagte gulerødder og pastinakker

Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 500 g gulerødder (skrællet)
  • 250 g pastinakker (skrællet)
  • ½ spsk. timian (fint hakket)
  • ½ spsk. rosmarin (fint hakket)
  • 2 spsk. appelsinsaft
  • 1 spsk. oliven olie
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. groft sennep
  • Salt og peber
  • 1 spsk. persille (groft hakket)

Sådan gør du

  • Farvarm ovnen til 200 grader.
  • Halver herefter gulerødderne og pastinakkerne og skær dem i tykke stænger.
  • Forkog grøntsagerne i letsaltet vand i ca. 10-15 minutter.
  • Rør imens en marinade sammen af timian, rosmarin, appelsinsaft, oliven olie, honning og sennep.
  • Smag marinaden til med salt og peber, og vend så de forkogte grøntsager heri.
  • Kom nu grøntsagerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ca. 30 minutter.
  • Drys med persille og server.

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering