Pawpsicles inspireret af Zootroprolis

Pawpsicles

Når du serverer snacks til en Zootropolis inspireret Disney Date, behøver du ikke at være snu som en ræv.

For jeg garanterer, at de her pawpsicles vil være langt mere populære end dem Nick Wilde laver med den jumbo-pop han har hustlet sig til.

At hustle sig til en jumbo-pop er selvfølge en meget snedig måde at starte en lille ispinde geschæft på, men jeg vil nu alligevel foretrække min egen opskrift på pawpsicles.

Den kræver lidt flere ingredienser end Nicks opskrift, men jeg vil nu vove at påstå, at du snildt vil kunne bikse mine ispinde formet som små poter sammen før Nick vil kunne nå at smelte en hel jumbo-pop om til pawpsicles, og sælge dem til en hær af issultne gnavere.

Mine søde og let syrlige balance jordbær-lime ispinde kan i hvert fald snildt slå Nicks pawpsicles på smagen, og så er de en både forfriskende og kølende snack, der passer perfekt til en sommer Disney Date inspireret af Zootroprolis.

Pawpsicles inspireret af Zootroprolis

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 9 minutter
Samlet tid 14 minutter
Antal 8 ispinde

Ingredienser

  • 300 g jordbær
  • 1 lime (saft og skal)
  • 2 spsk. honning
  • 1 dl vand
  • En knivspids salt

Sådan gør du

  • Kom jordbær, lime skal, lime saft, honning, vand og salt i en gryde.
  • Lad nu frugten koge op ved middel varme i ca. 10 minutter, eller indtil jordbærrene er helt møre.
  • Blend dernæst jordbærrene til en helt glat puré.
  • Kog nu jordbærpureen en smule ind så den tykner let, og smag den til for at se om du er tilfreds med sødmen og syrligheden – ellers kan du tilpasse smagen med mere honning eller limesaft.
  • Fyld så jordbær pureen i en pote formet isform, indsæt en ispind i hvert pote og stil formen i fryseren i minimum 4 timer.
  • Fjern de frosne pawsicles fra isformen, og server med det samme

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering