Marco’s Super Awesome Nachos

 

Dagens treat stammer fra serien “Star vs. the Forces of Evil” (eller “Star vs. Mørkets Kræfter” som den hedder på dansk) fra Disney XD, som nu officielt er min rebound serie efter jeg har slugt samtlige afsnit af “Steven Universe”.

Serien er skabt af Daron Nefcy, og faktisk er det den første serie på Disney XD som er skabt af en kvinde – woohoo girl power all the way.

 

 

Jeg er fuldstændig pjattet med seriens karakterer, deres outfits, tema nummeret og humoren og den helt igennem vildt random og giltrende magi der gennemsyrer hvert afsnit…MAGIC FOREVAAH!!

Seriens hovedperson er Star Butterfly, en prinsesse fra dimensionen Mewni med en kraftfuld tryllestav, der lever på jorden sammen med Diaz-familien som tværdimensionel udvekslingsstudent. Sammen med hendes nye roommate og bedste ven Marco Diaz, lærer Star hvordan en hverdag ser ud på jorden samtidig med at hun tager Marco med ud på en masse magiske eventyr igennem de vildeste dimensioner, imens den onde Ludo lægger skumle planer om at stjæle Stars tryllestav og bruge den til at overtage universet.

Men når man har brugt en helt dag på at bekæmpe mørkets kræfter, og bagefter kan slappe af hjemme hos familien Diaz med en stor portion af Marcos Super Awesome Nachos, ja så er livet bare slet, slet, slet ikke så slemt endda.

 

Nachos version 2.0

Marco har nemlig kreeret intet mindre end et kulinarisk vidunder, bestående af noget så eksotisk som små sprøde trekanter dækket af oceaner af smeltet ost og jalapeños.

Første gang man ser denne genistreg er i afsnittet “Party Wit a Pony” hvor Marco laver en portion til Star, som med det samme for små julelys i øjnene af bar forundring over madens trekantede former.

Selv er jeg en totalt sucker for alt der bare tilnærmelsesvis minder om mexicansk mad, derfor kunne det helle ikke gå hurtigt nok med at få rekreeret Marcos Super Awesome Nachos.

De er knasende sprøde, med en ooey gooey ostesauce som gør dem snaskende på den der helt rigtige måde.

Så hvis I i weekenden har planer om at skulle ud og bekæmpe mørkens kræfter, så er det bare med at få smækket en omgang af de her nachos over med det samme. 

Har I set Star vs. the Forces of Evil? Smid en kommentar herunder og fortæl mig og resten af Nerd Squaden hvad synes I om den. 

 


Loot: 4 personer

Level: Level 2


Marco’s Super Awesome Nachos

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg (fint hakket)
  • 1 jalapeño chili (fintE hakket)
  • 1 tsk. cayenne peber
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. paprika
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 350 g cheddar (revet)
  • salt og peber
  • tortilla chips

Toppings

  • ½ håndfuld koriander
  • 2 forårsløg (fint snittet)
  • et par skiver syltede jalapeños
  • 1 tomat (skåret i små tern)

Sådan gør du

  • Svits løg og hvidløg i lidt olie i en gryde til de begynder at blive gyldne og godt karamelliserede.
  • Tilsæt chilien og krydderierne og lad dem stege med i nogle minutter inden kødet kommes ned i den nu velduftende gryde.
  • Når kødet er godt brunet af hældes de hakkede tomater ved.
  • Lad nu gryden små simre indtil i hvert fald halvdelen af væden fra tomaterne er fordampet.
  • Sænk nu varmen en smugle og tilsæt osten under omrøring.
  • Når osten er smeltet fuldstændig smages sauce til med salt og peber inden den serveres over tortilla chips og toppes med koriander eller persille, forårsløg, syltede jalapeños og tomat.

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering