Den tredje treat man støder på i Geminiderne er de fødselsdags pandekager, astrofysikeren Karl fortæller om i kapitel 6.
Det er en sød historie og hvordan han hvert år på sin fødselsdag spiste pandekager til morgenmad sammen med sin far, selvom den naturligvis også er en smule vemodig, taget hændelserne fra slutningen af Leoniderne i betragtning.
Mine Spektrumpandekager er der dog intet vemodigt over, jeg har nemlig taget fødselsdags aspektet til mig, og lavet de mest festlige fødselsdags pandekager man kan sætte tænderne i.
For jeg har fundet inspiration i de japanske harajuku pandekager, og derfor er de fyldt til bristepunktet med både frugtsalat, flødeskum, vaniljeis, vaffelrør, knasende nødder og krymmel.
Spektrum pandekager
Ingredienser
Pandekager
- 125 g mel
- 3 æg
- 1 spsk. smør (smeltet)
- 300 ml mælk
- 1 knsp. salt
- 1 tsk. vanilje
- 50 g sukker
- 1 appelsin
Regnbue frugtsalat
- 1 lime frugt (fint revet skal og saft)
- 2 spsk. honning
- 1 spsk. Cointreau (eller appelsinsaft hvis det skal være alkoholfrit)
- 1 lille håndfuld mynte (fint hakket)
- 250 g jordbær (skåret i kvarte)
- 2 håndfulde vindruer (halveret)
- 3 kiwier (skåret i tern)
- 75 g brombær (halveret)
- 75 g blåbær
- 125 g hindbær
- 1 lille dåse ananas i tern
- 1 lille dåse mandariner
Andet
- 125 ml fløde (pisket til skum)
- 250 ml vaniljeis (kuglet op)
- 4 spsk. nødder (groft hakket)
- 2 spsk. stjerne krymmel
- 8 vaffelrør
Sådan gør du
Pandekager
- Rør mel og æg til en tyk jævning.
- Tilsæt det smeltede smør og rør det ind i dejen.
- Hæld dernæst mælken i for at tynde dejen, og rør dejen glat og ensartet.
- Pisk til sidst salt, vanilje, sukker, fint revet appelsinskal og appelsinsaft i dejen, og lad den gerne hvile på køl i minimum 30 minutter inden pandekagerne steges.
- Smelt nu lidt smør på en stegepande ved middel varme.
- Hæld herefter et jævnt lag pandekagedej på panden, og steg pandekagen i ca. 1 – 2 minutter pr. side eller indtil den er blevet gylden.
- Den første pandekage er naturligvis en smagekage, men herefter fortsætter man i samme dur med smør og pandekagedej indtil man ikke har mere dej tilbage.
Regnbue frugtsalat
- Pisk lime skal, lime saft, honning, Cointreau og mynte sammen i en skål.
- Tilsæt dernæst al frugten og vend det hele forsigtigt sammen.
Samligsarbejdet
- Sprøjt flødeskum ud i en V form i højre hjørne på en pandekage.
- Kom herefter et par skefulde frugtsalat i midten af V’et sammen med en kugle vaniljeis.
- Drys med hakkede nødder og krymmel og fold dernæst den halvdel af pandekagen uden fyld over fyldet så den ligner en lille halvmåne.
- Rul nu hjørnet med fyldet forsigtigt over mod den modsatte side af pandekagen, så den til sidst har form som et lille kræmmerhus.
- Server din pandekage i et lille papirs kræmmerhus og pynt med et par vaffelfør.
“Jeg husker det meget tydeligt.” Karl lukker øjnene. “Før jeg tog i skole, aftalte vi at vi skulle se på stjerneskud om aftenen. Det gjorde vi altid på min fødselsdag. Vi spiste pandekager til morgenmad og snakkede om stjernebilleder”
(Geminiderne – kapitel 6, Nanna Foss)
Skriv et svar