Go Back

Spektrum pandekager

Tilb. tid 30 minutter
Hviletid 30 minutter
Servings 4 personer

Ingredienser

Pandekager

  • 125 g mel
  • 3 æg
  • 1 spsk. smør (smeltet)
  • 300 ml mælk
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk. vanilje
  • 50 g sukker
  • 1 appelsin

Regnbue frugtsalat

  • 1 lime frugt (fint revet skal og saft)
  • 2 spsk. honning
  • 1 spsk. Cointreau (eller appelsinsaft hvis det skal være alkoholfrit)
  • 1 lille håndfuld mynte (fint hakket)
  • 250 g jordbær (skåret i kvarte)
  • 2 håndfulde vindruer (halveret)
  • 3 kiwier (skåret i tern)
  • 75 g brombær (halveret)
  • 75 g blåbær
  • 125 g hindbær
  • 1 lille dåse ananas i tern
  • 1 lille dåse mandariner

Andet

  • 125 ml fløde (pisket til skum)
  • 250 ml vaniljeis (kuglet op)
  • 4 spsk. nødder (groft hakket)
  • 2 spsk. stjerne krymmel
  • 8 vaffelrør

Sådan gør du

Pandekager

  • Rør mel og æg til en tyk jævning.
  • Tilsæt det smeltede smør og rør det ind i dejen.
  • Hæld dernæst mælken i for at tynde dejen, og rør dejen glat og ensartet.
  • Pisk til sidst salt, vanilje, sukker, fint revet appelsinskal og appelsinsaft i dejen, og lad den gerne hvile på køl i minimum 30 minutter inden pandekagerne steges.
  • Smelt nu lidt smør på en stegepande ved middel varme.
  • Hæld herefter et jævnt lag pandekagedej på panden, og steg pandekagen i ca. 1 - 2 minutter pr. side eller indtil den er blevet gylden.
  • Den første pandekage er naturligvis en smagekage, men herefter fortsætter man i samme dur med smør og pandekagedej indtil man ikke har mere dej tilbage.

Regnbue frugtsalat

  • Pisk lime skal, lime saft, honning, Cointreau og mynte sammen i en skål.
  • Tilsæt dernæst al frugten og vend det hele forsigtigt sammen.

Samligsarbejdet

  • Sprøjt flødeskum ud i en V form i højre hjørne på en pandekage.
  • Kom herefter et par skefulde frugtsalat i midten af V'et sammen med en kugle vaniljeis.
  • Drys med hakkede nødder og krymmel og fold dernæst den halvdel af pandekagen uden fyld over fyldet så den ligner en lille halvmåne.
  • Rul nu hjørnet med fyldet forsigtigt over mod den modsatte side af pandekagen, så den til sidst har form som et lille kræmmerhus.
  • Server din pandekage i et lille papirs kræmmerhus og pynt med et par vaffelfør.