★Glædelig bag jul Nerd Squad ★
Som I sikkert har bemærket, så har der været ualmindeligt stille herinde det sidste lange stykke tid.
At komme på plads i et nyt hus, at finde sig til rette på et nyt studie, at byde et nyt firbenet familiemedlem velkommen og eksamenslæsning oveni juleræset har simpelthen taget al min energi og overskud.
Men bare rolig jeg har bestemt ikke glemt jer, jeg prøver stadig at finde tid til at leget lidt i køkkenet fra tid til anden, og forhåbentligt falder livet bag skærmen lidt mere til ro i 2019 så jeg kan få delt endnu flere opskrifter med jer i det kommende år.
Et par nørdede julegodter har jeg trods travlheden dog formået at få lavet, og selvom december snart synger på sidste vers, så varer julen jo heldigvis lige til påske. Og med de her sene juleopskrifter så kan I i hvert fald forlænge den søde juletid lidt endnu.
Mord i julen
I år stammer mine juleopskrifter fra Kenneth Bøgh Andersens utraditionelle julebog “Julemandens Død”, en litterær julekalender som begynder med mordet på Julemanden den 1. december.
Jeg er meget stor fan af denne makabre fortælling, og læser den gerne som en julekaldener i december, så hele måneden ikke bliver alt for sukkersød at komme igennem.
Jeg vil ikke afslører hvem der står bag dette frygtelige mord, men mordvåbnet mordkagen derimod, det er den opskrift i kan få fingrene i i dag.
Julemandens søde tand er nemlig ikke blot skyld i hans ikoniske runde mave, den er også skyld i at han sætter tænderne i de forgiftede brunkager derpå mystisk vis dukker op på hans dørtrin.
“En stille banken på døren afbrød ham, og Julemanden kiggede op. “Kom ind.” Døren forblev lukket. med en lettere utilfreds brummen rejste han sig og åbnede døren. Gangen var tom, men der lå noget på gulvet. En firkantet, rød æske med blåt bånd omkring. “En gave?” smilede han og samlede den op. “Til mig.” Det var han så sandelig ikke vant til. Under båndet sad der et lille kort skrevet med en sirlig håndskrift: Til Julemanden. Glædelig jul! Han trak båndet af æsken og åbnede den. Inden i lå der fem brunkager, nybagte, duftende og stadig lune”
(Julemandens død, Kenneth Bøgh Andersen)
Nu vil jeg naturligvis ikke råde jer til at komme gift i den her opskrift, da det ikke blot kan betyde en plet på straffeattesten og et træls ophold i hotel gitterly, men nok værre endnu vil ruinere smagen af nogen ellers fortrinelige brunkager.
Har I lyst til at prøve andre nørde julegodter, så kan I finde lidt ekstra inspiration her
Loot: ca. 100 brunkager
Quest level:
Brunkager til Julemanden
Ingredienser
- 1 ½ tsk. potaske
- ½ dl vand
- 250 g smør
- 200 g sirup
- 200 g sukker
- 50 g mandler (hakkede)
- 50 g kandiseret appelsinskal
- 50 g kandiseret sukat
- 1 ps. brunkagekrydderi
- 500 g hvedemel
Sådan gør du
- Opløs potasken i vandet.;Kog smør, sirup og sukker op og rør den opløste potaske i.
- Afkøl massen til den er lunken.;Bland mandler, appelsinskal, sukat, brunkagekrydderi og hvedemel i en skål.
- Rør sukkermassen i melblandingen og ælt dejen ensartet og smidig.
- Tril dejen til tykke stænger og lad dem hvile på køl til de skal bruges.
- Tænd ovnen på 160 grader.
- Skær dejstængerne i tynde skiver og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag kagerne i 8 – 10 minutter.
Husk at I kan altid finde mig på de sociale medier:
Min side på facebook er stedet hvor I kan stille spørgsmål og dele billeder hvis I laver en (eller) flere treats fra bloggen. Jeg deler også altid billededer og links til nye og gamle opskrifter, så her er der altid mulighed for at finde madinspiration.
Min profil på instagram er stedet hvor man nemmest kan komme i kontakt med mig hvis man har forslag til kommende treats, man kan komme med bag kameraet, få opdateringer om livet i nørdhulen og selvfølgelig også se en masse lækre billeder af Nerdy Treats
Pinterest er stedet hvor man også kan finde en masse billeder fra bloggen, samt få et lille indblik i hvad der inspirerer mig når der skal udvikles opskrifter til nye treats.
Pinterest er nemlig en side/ app hvor man kan gemme opskrifter på sine egne virtuelle opslagstavler – så her kan man både holde orden på sine inspirationskilde og ikke mindst også altid nemt finde sine yndlings opskrifter igen.
Skriv et svar