Jeg er nået til desserten af min Disney Date inspirere Vilde Rolf smadre internettet, og jeg kunne simpelthen ikke modstrå fristelsen ved at lave en brændt tærte som Rolf.
For det her er uden tvivl den eneste rigtige dessert at serverer til en Disney date inspireret af filmen Vilde Rolf smadre internettet.
Men bare rolig, i modsætning til Rolfs tærte er min dessert brændt helt med vilje, Min brændte tærte er nemlig et twist på en baskiske cheesecake, som jeg har givet en knasende sprød bund.
Traditionelt set har den baskiske cheesecake en næsten brændte overflade, som er med til at give kagen en helt særlig karamelliseret smag ulig nogen anden cheesecake.
Helt traditionel er min cheesecake dog ikke, da en baskiske cheesecake laves uden den ellers velkendte kiksebund.
Det her er altså en dessert som du hverken kan kalde helt en tærte, eller baskisk cheesecake.
Den falder lidt uden for nummer, den er helt sin egen, og den gør livet lidt sødere får alle der får lov til at stifte bekendtskab med den – præcis ligesom Rolf gør.
Og spørger du mig gør det den bare endnu mere passende til at afrunde denne Disney Date.
Brændt tærte
Ingredienser
Bund
- 300 g mel
- 60 g flormelis
- 1/2 tsk. salt
- 170 g smør (smeltet)
Fyld
- 25 g maizena
- 10 g mel
- 250 g flødeost
- 100 g mascarpone
- 150 g cremefraiche
- 200 ml fløde
- ½ spsk. vanilje
- 100 g sukker
- 2 æg
Sådan gør du
Bund
- Forvarm ovnen til 175 grader og beklæd en springform med bagepapir.
- Rør melet sammen med flormelis og salt i en skål.
- Hæld herefter det smeltede smør i, og rør det hele sammen indtil det begynder at samle sig til en tør dej.
- Pres nu dejen ud i formen beklædt med bagepapir.
- Bag bunden i ca. 20 minutter, eller til den får en let gylden farve.
Fyld
- Hæv varmen i oven til 215 grader.
- Rør dernæst maizena og mel sammen i en lille skål, og stil blandingen til side.
- Rør nu flødeost, mascarpone og cremefraiche sammen i en stor skål, til en ensartet, glat og cremet masse.
- Tilsæt fløde og vanilje og pisk det hele godt sammen.
- Sigt dernæst melblandingen i ostecremen, og fold den forsigtigt i.
- Pisk til sidst æg og sukker lyst og luftigt, og vend æggesnapsen i ostecremen.
- Hæld ostecremen over den forbagte bund og bag den i ovnen i 25-30 minutter, eller indtil toppen får et brændt udseenden og ostecremen begynder at sætte sig en lille smule.
- Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle helt af før den fjernes fra springformen.
- Skær dernæst kagen i skiver og server.
“We’ve been baking it at about 950 degrees now for six hours… so it should be ready. Voilà! Burnt pie”
(Vanelleope, Vilde Rolf smadre internettet 2018)
Skriv et svar