Det kan godt være at min Disney date inspireret af Zootropolis starter med et par nighthowler inspireret cocktail, men frygt ej – de her cocktails drinks får dig ikke til at ende som et vildt rovdyr.
Jeg har nemlig byttet de farlige nighthowler blomster ud med et par søde og friske blåbær, og tryllet dem om til en skøn og frisk blåbær cocktail
For som man ser i filmen, er det jo lige præcis et par blåbær fra Hopps familiens gård, som ender med at redde byen fra Bellwethers sindrige planer.
Så grib fat i en skål friske blåbær og bliv klar til at blande din helt egen mock-nighthowler blåbær cocktail, til at skyde den her Zootropolis Disney date i gang.
Blåbær cocktail inspireret af Zootroprolis
Antal 1 glas
Ingredienser
Blåbær sirup
- 250 g blåbær
- 150 g sukker
- 1 ½ dl vand
- 1 håndfulde isterninger
- 4 cl solbær gin
- 2 cl limesaft
- 1 dl Fanta lemon
- 2 cl blåbær sirup
Pynt
- Friske blåbær
- Citron skiver
- Mynteblade
Sådan gør du
Blåbærsirup
- Kom blåbær, sukker og vand i en gryde og bring det i kog.
- Lad herefter blandingen simre i cirka 30 minutter ved lav varme under omrøring.
- Hæld nu siruppen igennem en si, og fyld den i et skoldet glas.
- Opbevar siruppen på køl, til du er klar til at bruge den.
Cocktail
- Hæld først gin i et glas, efterfulgt af blåbærsirup og limesaft.
- Kom så en lille håndfuld is i glasset, og top med Fanta lemon.
- Pynt evt. med lidt friske blåbær og citronskiver og server.
Skriv et svar