• Forside
  • Opskrifter
    • Treats fra film
    • Treats fra tv-serier
    • Treats fra bøger
    • Treats fra spil
    • Treats til årets fester
  • Galleri
    • 2022
    • 2021
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
  • Spektrum Cookalong
    • Leoniderne
  • Projekt Disney
    • Disneys guldalder
    • Dumbo
    • Fantasia
    • Pinocchio
    • Snehvide og de syv små dværge
  • Projekt Disney
  • Anmeldelser
  • Om/ kontakt
    • COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
10. september 2018

Anmeldelse: Døden lyver aldrig

Gå til opskrift Udskriv

døden lyver aldrig

 

★Hej Nerd Squad ★

I dag skal vi endnu en gang med Raven tilbage til efterlivet. Forfatteren K.L. Berger har, som jeg fortalte i et tidligere indlæg, været så sød at sende mig både den første og anden del i hendes trilogi om “Fortællinger fra Døden“.

Første bog fortalte jeg om for et par uger siden, og siden jeg nu endelig også har fået læst den anden bog i serien kan I i dag se frem til endnu en ærlig boganmeldelse samt en opskrift på en lækker treat for både levende såvel som sjælehentere.

I efterlivet er mad dog ikke ligefrem det der står højest på dagsorden, hvorfor der naturligvis heller ikke er så meget mad at finde i denne bog. Men da Raven ser sig fanget uden hverken vådt eller tørt i Helvede, så begynder sulten alligevel at komme snigende efter en rum tid. 

 

“Superwoman out, hungry woman in. Jeg ville give hvad som helst for en cheeseburger lige nu. Selv den mest snuskede lokale diner, lugtende af fedt og smeltet ost, ville være et vidunder. En blød bolle med saftigt oksekød, efterårsfarvet, smeltet ost og knasende grøn salat. Mine tænder løber i vand som frådende vampyres foran en blodbank.”

(Døden lyver aldrig, K.L. Berger)

 

Stakkels, stakkels Raven. Jeg har virkelig tænkt på dig da jeg lavede dagens treat, og hvis jeg kunne ville jeg fluks sende den afsted med ekspresfart til Helvede.

Nu ligger landet desværre sådan, at PostNord endnu ikke har fået en postrute i det nabolag. Så i stedet for må vi kære Nerd Squad tage én for holdet, og sende varme tanker afsted mod Raven mens vi mæsker os i en vaskeægte syndig og  godt fedtet amerikansk cheeseburger. 

 

Bogens bagside tekst:

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.


Nerd Score

Fantabulous


døden lyver aldrig

 

Mange forfattere lider under det frygtede efterfølger syndrom, hvor den svære to’er har svært ved at leve op til sin forgænger. Men ikke K.L. Berger, anden bog i hendes trilogi om “Fortællinger fra Døden” overgik alle mine forventninger og slog den første bog “Sjælehenteren” med længder.

I denne bog kan man virkelig se at K.L. Berger har udviklet sig som forfatter og finpudset sine skrivekundskaber. Vi hives endnu engang med ud på en hæsblæsende rejse rundt i efterlivet, med den om noget endnu mere kickass, stædige og handlekraftige heltinde Raven.

Efter at have læst “Døden lyver aldrig” blev jeg faktisk næsten fristet til at tro at K.L. Berger har hørt min kritik af den første bog i serien. For hvor jeg sidst fandt persongalleriet en kende fladt, så er der i den grad kommet meget mere kød på karakterne i bog nummer to.

Selv den mindste bikarakter kan nu bryste sig af en kærkommen charme, sjæl og kompleksitet. En kompleksitet der uden tviv skyldes at de i denne bog rent faktisk får lov til at udfolde deres personligheder over tid. Et træk der bestemt er bed til at hive denne bog op i en helt anden, og langt mere interessant liga end sin forgænger.

“Døden lyver aldrig” er en bog fuld af overraskelser som gør at man næsten ikke kan lægge den fra sig når først man går i gang. sproget er letlæst, tilgængeligt og flyder som en ubesværet flod. Derfor er jeg bestemt også meget taknemmelig for at man i denne bog får ca. 100 sider mere end sidst  til at opleve fornøjelsen det er at læse K.L Bergers forrygende fortælling.

 

Tak til forfatteren K.L. Berger for anmeldereksemplaret af bogen.

 

døden lyver aldrig

 


Loot: 10 burgere

Quest level:


Ravens snaskede cheeseburgere fra Døden lyver aldrig

Ravens snaskede cheeseburgere

Udskriv Pin Recipe
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 35 min
Hævetid 1 t
Samlet tid 1 t 55 min
Antal 10 burgere

Ingredienser
  

  • 25 g gær
  • 175 ml mælk (lunkent)
  • 3 æg
  • 2 tsk. salt
  • 1 ½ spsk. sukker
  • 450 g mel
  • 150 g smør (blødt)

Bøffer

  • 1 kg hakket oksekød
  • 1 æg
  • 1 løg (fint revet)
  • 1 ½ tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 spsk. worcestershire sauce

Tilbehør

  • 5 spsk. ketchup
  • 3 spsk. sennep
  • 10 sprøde salatblade
  • 3 tomater (skåret i skiver)
  • 10 skiver cheddar ost

Sådan gør du
 

  • Rør gæren ud i den lunkne mælk.;Tilsæt æg, salt og sukker og rør det hele godt sammen.
  • Ælt nu melet i til du har en sammenhængende dej.;Herefter tilsættes smørret lidt ad gangen til dejen er fin og glat, og så stilles den til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
  • Når dejen er hævet deles den i ca. 10 portioner som formes til stramme boller.
  • Dæk bollerne med et viskestykke og lad dem efterhæve i yderligere 1 time til de er ca. fordoblet i størrelse.
  • Rør nu en fars sammen af hakket okse, æg, løg, salt, peber, paprika og worcestershire.
  • Lad farsen hvile på køl i ca. 30 minutter.
  • Når bollerne har efterhævet pensles de med sammenpisket æg og bages ved 180 grader i ca. 20 – 25 minutter.
  • Form imens farsen til 10 bøffer, krydr dem godt med salt og peber og steg dem ved middel varme til de er gennemstegte.
  • Flæk de nybagte boller og smør dem med lidt ketchup og sennep.
  • Læg et salatblad og 1 – 2 skiver tomat på hver af de nederste boller efterfulgt af en bøf og en skive ost
  • Kom de øverste boller på som låg og server evt. burgerne sammen med nogle sprøde fritter og en kold milkshake.

Husk at I kan altid finde mig på de sociale medier:

Min side på facebook er stedet hvor I kan stille spørgsmål og dele billeder hvis I laver en (eller) flere treats fra bloggen. Jeg deler også altid billededer og links til nye og gamle opskrifter, så her er der altid mulighed for at finde madinspiration.

Min profil på instagram er stedet hvor man nemmest kan komme i kontakt med mig hvis man har forslag til kommende treats, man kan komme med bag kameraet, få opdateringer om livet i nørdhulen og selvfølgelig også se en masse lækre billeder af Nerdy Treats

Pinterest er stedet hvor man også kan finde en masse billeder fra bloggen, samt få et lille indblik i hvad der inspirerer mig når der skal udvikles opskrifter til nye treats.

Pinterest er nemlig en side/ app hvor man kan gemme opskrifter på sine egne virtuelle opslagstavler – så her kan man både holde orden på sine inspirationskilde og ikke mindst også altid nemt finde sine yndlings opskrifter igen.

Related

Tags

  • Amerikansk
  • Bagværk
  • BBQ
  • Brød
  • Fantabulous
  • Oksekød
  • Ost
  • Sandwich
  • Sommer

Indlægsnavigation

Anmeldelse: Inkarnation
Årets must read efterårsbog: Djævlepassagen

Share your thoughts Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




HVEM ER NØRDEN

Nørden bag skærmen heder Trine, og det er mig der inviterer dig med på en eventyrlig quest igennem fiktionens kulinariske verden. Her på siden kan du finde de mest nørdede, sjove og kreative opskrifter, så læs med hvis du har lyst til at finde inspiration til sjove ideer der gør madpakkerne, aftensmaden, fødselsdagen, mærkedagene, festerne, højtiderne, weekendaftenerne, eller den helt almindelige hverdag bare en lille smugle mere nørdet.

  • Forside
  • Forside
  • Opskrifter
  • Opskrifter
  • Galleri
  • Galleri
  • Spektrum Cookalong
  • Spektrum Cookalong
  • Projekt Disney
  • Projekt Disney
  • Anmeldelser
  • Anmeldelser
  • Om
  • Om

Kategorier

Arkiver

På nerdytreats.dk anvendes cookies for at sikre at du får den bedst mulige oplevelse af siden. De bruges til at huske dine indstillinger, til at måle statistik og til personalisering af annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookie- og privatlivspolitikken. Læs mere

Alle rettigheder til denne blog tilhører mig, og al materiale herpå er min ejendom og må derfor ikke kopieres til hverken privat eller kommercielt brug uden min tilladelse. Man må naturligvis hjertens gerne benytte sig af opskrifterne, men hvis de offentliggøres, så skriv da hvor I har dem fra.
Al anden tekst samt billeder må ikke kopiere uden samtykke – på forhånd tak

  • Elara Pro by LyraThemes.com
  • Made by LyraThemes.com
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR