Når du når til hovedretten på min Zootropolis inspirerede Disney Date, finder du de her sommerlige BBQ glaserede gulerods hotdog.
Det er en treat der er kraftigt inspireret af det sommermarked man ser i starten af filmen, hvor man allerede kan købe gulerødder på pinde fra en lyserød stand.
Sætter du en pind i mine BBQ og honning glaserede gulerødder, vil du da også have din helt egen udgave af den Bunnyburrow snack.
Spørger du mig, så er det dog ikke helt nok til en hovedret.
Derfor har jeg i stedet tryllet den populær street food fra Judy Hopps’ hjemby om til et par ret så fantastiske sprøde og let karamelliserede vegetariske gulerods hotdog.
Gulerods hotdog
Antal 4 personer
Ingredienser
- 8 gulerødder
- 1 l grøntsagsbouillon
- 1 dl æblejuice
- 2 spsk. æbleeddike
- 3 spsk. soya
- 2 spsk. honning (brug sirup hvis de skal være veganske)
- 1 tsk. svampe soya
- 1 tsk. sesamolie
- 1 tsk. hvidløgspulver
- 1 tsk. paprika
- 1 tsk. sriracha
- ½ tsk. peber
- 2 spsk. olie
- 8 hotdog brød
Toppings
- sød sennep
- ketchup
- agurkesalat
- ristede løg
Sådan gør du
- Skræl gulerødderne og kog dem i grøntsagsbouillonen i 10-15 minutter, eller indtil de er næsten møre (de skal være en smule al dente).
- Rør herefter en marinade sammen bestående af æblejuice, æbleeddike, soya, honning, svampe soya, sesamolie, hvidløgspulver, paprika, sriracha, pber og olie.
- Vend de kogte gulerødder i marinaden, og lad dem marinere natten over.
- Gril så de marinerede gulerødder, og pensel dem gerne undervejs med den marinade de har ligget i – de er færdige når de får en let karamelliseret overflade og er varme.
- Server de grillede gulerødder i lune hotdogbrød, og top med sød sennep, ketchup, agurkesalat, og ristede løg.
Skriv et svar