Der findes næppe en mere ikonisk treat end Homer Simpsons syndige last, Lard Lads fine lyserøde donuts med farverigt krymmel skødesløst drysset ud over dem.
De ser intet mindre end uimodståelig ud, så da jeg nede i den lokale køkkengadget pusher fandt et sæt donut plader til mit højt skattede Tefal Snack Collection (som jeg før har brugt både HER og HER) var det som at jeg næsten kunne hører Homers savle over donuts for mit indre øre.
Derfor havde jeg ikke så meget valg, donut pladerne måtte med mig hjem så jeg kunne komme i køkkenet og bikse en omgang donuts sammen inden mit Homers savleri blev alt for intens.
Det tog mig et par forsøg at få opskriften helt rigtig, det er nemlig lidt anderledes at lave en bagt donut istedet for en traditionel friteret en af slagsen, men til sidst faldt alting på plads og jeg endte med en virkelig god opskrift på luftige og vanedannede donuts som Homer bestemt ville synes om… også selvom mine donuts er af en lidt lettere version end de friterede han plejer af få hos Lard Lad…. oh well så har han jo en glimrende undskyldning for at spise lidt flere af dem 😉
Loot: 24 stk
Level:
Lard Lad Donuts
Ingredienser
- 170 g mel
- 2 tsk. bagepulver
- 1/4 tsk. salt
- 2 tsk. vaniljesukker
- 80 g sukker
- 1 æg
- 175 ml mælk
- 3 spsk olie
Fyld
- hindbær marmelade
Pynt
- 100 g lyserøde candy melts (smeltet)
- krymmel
Sådan gør du
- Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, og tilsæt dernæst de våde ingredienser.
- Rør nu indtil dejen er ensartet og minder om vaffeldejs konsistens.
- Kom herefter dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i de varme huller i donutpladen på Snack Collection multijernet, og bag donutsne til de er gyldne – ca. 3 – 4 min.
- Alternativt kan man sprøjte dem ud i smurte donutforme og bage dem i ovnen ved 180 grader i ca. 8 min.
- Brug nu en spisepind til at lave et hul i hver donut og fyld dem med hindbær marmelade inden de dyppes i de smeltede candy melts og drysses med krymmel.
Skriv et svar