Blend hvedemel, flormelis, mandelmel, smør og salt i en foodprocessor indtil det begynder at minde lidt om brødkrummer i konsistens.
Tilsæt nu æggene og ælt hurtigt dejen sammen til den lige præcis begynder at samle sig.
Lad dejen hvile i 30 minutter.
Vend imens kirsebærrene sammen med sukker, majsstivelse, citronsaft og fintevet citronskal.
Kog herefter bærfyldet op til det begynder at tykne og stil det herefter til side.
Forvarm ovnen til 175 grader.
Del den afkølede tærtedej i to, rul den ene ud til den er ca. ½ cm tyk, kom den i en smurt tærteform og fordel bærfyldet ovenpå tærtedejen.
Rul resten af dejen ud til samme tykkelse og skær den i 1 cm tykke strimler.
Flet strimlerne sammen til et låg og læg forsigtigt låget oven på tærten.
Pensel evt. tærtens låg med sammenpisket æg og bag den i 30 – 40 minutter, eller indtil den er gylden, sprød og gennembagt.
Server evt. tærten med lidt cremefraiche, vaniljeis og/ eller en “damn fine” kop kaffe.