Rør gæren ud i den lune mælk.
Pisk ægget ned i gærblandingen og ælt de tørre ingredienser i indtil dejen begynder at hænge sammen.
Til sidst æltes det bløde smør ind i dejen, inden dejen æltes helt glat og smidig.
Form nu dejen til en stram kugle og lad den hæve i 30 minutter.
Kog imens mælken til cremen op sammen med sukker og vanilje.
Mens mælken varmes op piskes blommerne sammen til en tyk jævning sammen med maizena.
Når mælken er varm hældes en smugle af den lune mælk ned til blommerne under omrøring.
Hæld dernæst hele æggemassen tilbage i gryden sammen med resten af den lune mælk og varm det op under omrøring til cremen begynder at tykne.
Når cremen har opnået en passende konsistens hældes den ned i en lille skål og stilles på køl indtil den skal bruges.
Når dejen har hævet rulles den ud til en 0,5 cm tyk firkant der skæres i 12 kvadrater.
Læg en skefuld marmelade i midten af hvert kvadrat sammen med en skefuld creme og lidt marcipan.
Saml dejen forsigtigt om fyldet og knib den godt sammen.
Læg bollerne forsigtigt over på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.
Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
Pensel med æg og bag dem ved 200 grader i 15- 20 minutter.
Lad nu bollerne køle helt ned inden de pyntes med glasur og røde bær.