Svits løg og hvidløg i lidt olie i en gryde ved middel varme, til de begynder at blive møre.
Tilsæt herefter tomater, timian, paprika, hvidløgspulver, løgpulver samt siracha og lad tomatsaucen simre indtil næsten al væske er væk.
Blend herefter sovsen med en stavblender og passér den gennem en sigte.
Smag til sidst tomatsaucen til med salt og sirup, og lad den køle helt af.
Pluk dernæst makrellen i store stykker og vend stykkerne sammen med tomatsovsen.
Server nu din makrel i tomat på en skive ristet rugbrød, og pynt evt. med nogle dild kviste og lidt mayonnaise.