Go Back

Christmas pudding

Servings 1 Kage

Ingredienser

  • 500 g tørret frugt (jeg brugte en blanding af korender, sultana rosiner, rosiner, kandiseret appelsinskal og pomerans)
  • 50 ml mjød (eller portvin)
  • 100 g cocktail kirsebær (skåret i halve)
  • 200 g mel
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk. pumpkin pie krydderi
  • 1 tsk. kanel
  • 170 g smør
  • 1750 g sukker
  • 1 appelsin (skal)
  • 3 æg (sammenpisket)
  • Alkohol du kan fodre din kage med (jeg brugte cointreau

Pynt

  • 50 g abrikos marmelade (smeltet)
  • 200 g marcipan
  • Flormelis (til at udrulle marcipanen i)

Sådan gør du

  • Kom den tørrede frugt i en stor skål, hæld mjøden (eller portvinen) over frugten, dæk skålen med film og lad frugten trække i alkohollen til dagen efter.
  • Beklæd dagen efter en bageform med bagepapir, og forvarm ovnen til 150 grader.
  • Vend så kirsebærrene sammen med den alkoholiske frugt fra dagen før.
  • Bland dernæst mel, salt, pumpkin pie krydderi og kanel, sigt blandingen over frugten og rør det hele godt sammen.
  • Kom nu smør i en anden skål sammen med sukker og appelsinskal og pisk det sammen indtil det bliver lyst og luftigt.
  • Hæld æggene i smørblandingen lidt ad gangen mens der piskes, og vend herefter halvdelen af frugtblandingen i. Når frugten er veldistribueret vendes resten af frugten i dejen.
  • Hæld nu dejen i den beklædte bageform og sørg for at kagen har en jævn overflade.
  • Bag kagen i den nederste del af ovnen i ca. 4 - 4,5 time.
  • Kom evt. mere bagepapir på toppen af kagen, hvis den begynder at brune for meget halvvejs igennem.
  • Lad kagen køle af i bageformen inden du fjerner den fra formene og lader den blive helt kold på en bagerist.
  • Prik nu toppen over det hele med en tandstik og hæld et par kapselfulde alkohol over kagerne - jeg brugte cointreau til dette.
  • Pak til sidst kagen ind i film, og opbevar den i en lufttæt beholder indtil jul.

Fodring

  • Pak kagen ud hver måned indtil jul, prik den med en tandstik og hæld mere alkohol over den inden den pakkes ind i film igen.
  • Pak i december kagen ud hver uge, prik den med en tandstik og hæld mere alkohol over den inden den pakkes ind i film igen.
  • Sidste fodring på denne måde, er ca. en uge inden kagen skal spises.

Pynt

  • Ca. en uge inden kagen skal spises pensles kagen med smeltet marmelade på alle overflader.
  • Rul dernæst marcipanen tyndt ud i flormelis, og overtræk kagen med marcipan, så den er dækkede på alle sider.
  • Stil herefter kagen i en lufttæt beholder, og lad dem stå og trække i ca. en uge.