Go Back

Æbleskiver

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 30 minutter
Samlet tid 50 minutter
Servings 21 æbleskiver

Ingredienser

  • 65 g smør
  • 250 ml mælk
  • 25 g gær
  • 3 æggeblommer
  • 1 spsk. sukker
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 stang vanilje
  • 1 citron (skal)
  • 3 æggehvider
  • 200 g mel

Sådan gør du

  • Smelt smørret og stil det til side.
  • Lun nu mælken til den er lillefinger varm og opløs gæren heri.
  • Pisk imens æggeblommer, sukker, kardemomme, kornene fra en vaniljestang og citronskal lyst og luftigt.
  • Bland derefter mælke-gær blandingen med æggesnapsen.
  • Sigt melet ned i skålen med æggesnapsen lidt ad gangen og rør det godt ind i dejen, inden det smeltede smør tilsættes.
  • Pisk til sidst hviderne helt stive, vend dem i dejen og stil så dejen til hævning i ca. 30 min.
  • Opvarm nu en æbleskivepand ved middelhøj varme, og kom lidt smør i hvert hul.
  • Fyld så hullerne ca. 3/4 op med dej, og lad dem sætte sig en smule.
  • Vend æbleskiverne en kvart omgang med et træspyd, når de begynder at få lidt farve i kanterne.
  • Fyld dernæst hver æbleskive efter med en smule mere dej, og vend dem så helt rundt så de kan bage færdige.
  • Vend gerne æbleskiverne nogle gange i løbet af stegning.
  • Server æbleskiverne lune med et drys flormelis og syltetøj.