Sigt citrussaften og udblød husblassen i koldt vand.
Varm saften op og smelt husblassen heri.;Tilt dine portionsglas i eksempelvis en muffin form, eller nogle skål og hæld geleen heri.
Stil geleen på køl så den kan sætte sig.;Lav herefter de kandiserede citrusskaller ved forsigtigt at skære skallen af citrusfrugterne, uden at det bitre hvide lag kommer med.
Skær herefter skallerne i strimler og kog dem i 3 dl vand i ca. 5 minutter.
Hæld vandet fra og kasser det.;Kog dernæst 2 dl. vand og sukker op, når sukkeret er opløst tilsættes skallerne som skal småsimre i siruppen til de begynder at blive let gennemsigtige (ca. 20-30 minutter).
Fisk herefter skallerne op af sirupslagen og lad dem dryppe af inden de vendes i det sidste sukker
Spred dem ud på en bageplade og tør dem i ovnen ved 60 grader i 40 minutter.
Imens citronskallerne tørres laves citronfromagen.
Så udblød husblassen i koldt vand imens æg og sukker piskes lyst og luftigt.
Smelt dernæst den udblødte husblas i en gryde.
Rør citronsaft og skal godt ind i den smeltede husblas, og rør herefter citron-husblassen sammen med æggemassen under grundig piskning så evt. husblasklumper undgås.
Pisk nu fløden til skum og vend den i massen.
Tag glassene med gele ud fra køl, stil dem på højkant og hæld citronfromagen forsigtigt ned i hvert glas.
Stil nu glassene tilbage på køl så fromagen kan sætte sig.
Pynt til sidst med groft hakkede maltesers, flødeskumstoppe og kandiseret citronskal.