Go Back

New Yorks bedste burger

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 880 g hakket oksekød (med en høj fedtprocent)
  • 50 g cheddar (revet)
  • 50 g monterey jack (revet)
  • salt og peber
  • 4 spsk. BBQ sauce
  • 4 burgerboller
  • 4 spsk. ketchup
  • 2 spsk. sennep
  • 2 syltede agurker (skåret i tynde skiver)
  • ¼ icebergsalat (fint snittet)
  • 4-8 skiver tomat
  • 8 skiver bacon (sprødstegt)
  • 4 spsk. mayonnaise

Sådan gør du

  • Start med at forme kødet til 8 små kugler som hver vejer ca. 55 gram.
  • Pres herefter hver kugle flade (de skal være ca. 0,5 cm tykke) og kom 1 spsk. revet cheddar og 1 spsk. monterey jack oven på 4 af de fade bøffer.
  • Kom de sidste 4 flade bøffer uden ost oven på som låg, og pres kanterne godt sammen så hver bøf får en tætomsluttet ostelomme – det er vigtigt at bøfferne er tætte, så osten ikke løber ud under stegningen…hvilket ikke helt lykkedes for mig.
  • Krydr nu bøfferne godt på hver sidde med salt og peber og brun dem af på en meget varm pande.
  • Når bøfferne er brunet af pensles de med BBQ saucen inden de stegs færdig i ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter.
  • Når bøfferne er færdige, og forhåbentligt stadig har alt osten inden i sig, er det tid til at samle burgeren.
  • Så rist og flæk bollerne inden de 4 nederste dele smøres med ketchup og sennep og toppes med skiver af syltet agurk, en lille håndfuld snittet salat, tomat skiver og til sidst BBQ glacerede bøffer og bacon.
  • Dernæst er der blot tilbage at smører de øverste boller med mayo inden de nænsom lægges på som låg.