Go Back

Leprechaun cupcakes

Samlet tid 30 minutter
Antal 24 cupcakes

Ingredienser

  • 250 ml guiness
  • 250 g smør
  • 200 g mørk muscovado sukker
  • 100 g kakao
  • 150 ml cremefraiche
  • 3 æg
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g mørk chokolade (smeltet)
  • 300 g mel
  • 1 tsk. natron
  • 1 ½ tsk. bagepulver

Frosting

  • 2 past. æggehvider
  • 150 g sukker
  • 200 g smør (blødt)
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • et par dråber grøn frugtfarve

Pynt

  • regnbuefarvet slik bånd (klippet i ca. 5 cm lange stykker)
  • guld krymmel

Sådan gør du

  • Start med at forvarme ovnen til 180 grader.
  • Hæld herefter guiness i en gryde sammen med smør og sukker og varm det langsomt op til smørret er smeltet og sukkeret er opløst.
  • Pisk kakaoen grundigt ind i ølmassen og stil gryden til side.
  • Rør nu cremefraichen godt sammen med æg, vanilje og den smeltede chokolade.
  • Vend dernæst ølmassen og chokolademassen sammen inden mel, natron og bagepulver sigtes og vendes forsigtigt i den nu linde dej.
  • Hæld dejen i nogle muffinforme og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 10 minutter.
  • Lad muffinsne køle af og gå i gang med at lave frostingen.
  • Rør langsomt æggehvide og sukker sammen i en skål over et vandbad indtil sukkeret er opløst.
  • Fjern herefter skålen fra vandbadet og pisk hviderne kraftigt indtil de bliver stive.
  • Når hviderne er stive tilsættes smørret lidt ad gangen under piskning.
  • Når al smørret er pisket ind i hviderne smages cremen til med vanilje før en smugle tages fra og stilles til side.
  • Tilsæt et par dråber grøn frugtfarve til den resterende creme, og smør en lag grøn creme på hver af de afkølede muffins.
  • Tag herefter den hvide creme og dekorer hver muffin med to “skyer” og buk et stykke regnbuefarvet bånd ned i hver sky.
  • Drys til sidst lidt guldkrymmel ved den ene ende af regnbuen, og så er de ellers klar til at blive sat til livs.