Go Back
Birria taco

Quesa birria tacos

Forb. tid 30 min
Tilb. tid 2 t 20 min
Samlet tid 2 t 50 min
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Birria kød

  • 1 tsk. ancho chilipulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. koriander (stødt)
  • 2 tsk. salt (fint)
  • 1 tsk. peber (stødt)
  • 1 knsp. nellike
  • 1,5 kg oksehale

Birria sauce

  • 6 fed hvidløg
  • 1 hel rød chili
  • 1 stort løg
  • 8 hele nelliker
  • 1 tsk. koriander frø
  • 1 tsk. spidskommen (hele frø)
  • 2 kanel stænger
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. timian
  • 2 laurbærblade
  • 2 liter oksefond
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. æbleeddike
  • salt
  • peber

Birria tacos

  • 12 majs tortillas
  • 150 g mozzarella (revet)
  • Birria kød (fra opskriften herover)
  • 1 løg (fint hakket)
  • 1 håndfuld koriander (groft hakket)
  • 50 g feta (smuldret)
  • 2 lime (skåret i både)

Sådan gør du
 

Birria kød

  • Forvarm ovnen til 230 grader.
  • Bland chilipulver, hvidløgspulver, løgpulver, koriander, salt, peber og nellike til en tør krydderrub.
  • Krydr herefter oksehalerne godt med rubben, og brun dem i ovnen i ca. 20-30 minutter.

Birria sauce

  • Placer de brunede halestykker i bunden af en trykkoger sammen med hvidløg, chili og løg.
  • Kom nelliker, korianderfrø, spidskommen, kanel, oregano, timian og laurbærblade i et te filter, luk åbningen med lidt kødsnor og kom te filteret op i trykkogeren.
  • Hæld dernæst nok fond i trykkogeren til halerne er dækkede, og tilsæt tomatpuré samt æbleeddike.
  • Sæt låget på trykkogeren og kog halerne under højt tryk i 2 timer.
  • Lad herefter trykket falde naturligt i trykkogeren i minimum 20 minutter, inden du luk evt. resterende tryk ud.
  • Sigt nu birria suppen fra, lad den koge lidt ind og smag den til sidst med salt og peber.

Birria tacos

  • Brug en gaffel til at trække kødet fra benene, kødet stilles til side og benene kasseres.
  • Dyp nu en majstortilla i birria saucen og kom den på en god varm pande.
  • Kom lidt ost, birria kød, hakkede løg og koriander på den ene halvdelen af tortillaen, og fold den anden halvdel over fyldet så den ligner en lille taco.
  • Steg tacoen til den begynder at blive gylden (ca. 2-3 minutter), vend den og steg den til den også begynder at blive gylden på den anden side.
  • Gentag processen beskrevet herover for at lave flere tacos.
  • Server de nystegte tacos sammen med lidt af suppen og drys gerne med flere hakkede løg, koriander, lidt smuldret feta og lime både.

Noter

Har du ikke en trykkoger, så kan du naturligvis også sagtens koge oksehalerne i en helt normal gryde. Der må du dog blot forvente at de skal koge en del længere før de er møre, og du kan nok godt regne med at de nok skal koge i omkring dobbelt så lang tid.