Forvarm ovnen til 200 grader.
Pisk flødeost og æg til en blød og cremet masse i en skål.
Rør i en anden skål spinat, løg, feta og bacon godt sammen inden æggemassen tilsættes og vendes i.
Tilsæt nu chillien og smag fyldet til med lidt salt, peber og muskatnød.
Skær nu butterdejen i 6 - 8 kvadrater og fordel ca 1 spsk. af fyldet på midten af hver dej-firkant.
Herefter pensles siderne med lidt smeltet smør, og den ene side af firkanten foldes over fyldet så der dannes små trekanter.
Brug nu en gaffel til at presse siderne i spinathornene sammen, men lad den ene side være åben så fyldet kan ses... det er nemlig sådan Kronk bedst kan lide de her små basser.
Bag nu hornene i ca 20 min til de begynder at blive gyldne.