Go Back

Sheldons fusions burger

Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk. garam masala
  • 3 tsk. tikka tandoori krydderi
  • 1 lime (saft og skal)
  • 1 chili (fint hakket)
  • 2 fed hvidløg (fint hakket)
  • 4 kyllingebryster
  • 4 burger boller
  • 4 spsk. raita (opskriften finder I herunder)
  • 4 salatblade
  • ½ agurk (skåret i tynde strimler)
  • 60 g feta (smuldret)

Sådan gør du

  • Rør en marinade sammen af olie, peanutbutter, krydderier, lime skal og saft, chili og hvidløg.
  • Flæk dernæst kyllingebrysterne og bank dem ud til de har en tykkelse på ca. 0,5 -1 cm.
  • Mariner nu kyllingebrysterne natten over i marinaden.
  • Dagen efter fyres der op i grillen (eller stegepanden) og så skal man ellers bare have grillet/ stegt brysterne til de er gennemstegte – de skal have ca. 2 min. pr. side.
  • Rist nu bollerne, smør dem med raita og kom et salatblad på hver af de fire underboller.
  • Herefter kommes der nogle agurkestrimler oven på hvert salatblad efterfulgt af kyllingebrysterne.
  • Smuldr så fetaten over kyllingen og kom den smurte top bolle på som låg.