Go Back

Scones med chokolade og hasselnødder

Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 12 stk.

Ingredienser

  • 500 g mel
  • 80 g smør (blødt)
  • 5 tsk. bagepulver
  • 80 g sukker
  • 2 æg
  • 50 g chokolade (groft hakket)
  • 100 g hasselnødder (groft hakket)
  • 250 ml kærnemælk
  • 1 æg (til pensling)

Sådan gør du

  • Start med at forvarme ovnen til 220 grader.
  • Kom 450 g mel i en stor skål sammen med smørret og gnid det sammen til det har konsistens lig revet parmesan eller friske brødkrummer.
  • Tilsæt herefter bagepulver, sukker og æg og rør det forsigtigt sammen med en træske.
  • Vend nu chokoladen og nødder i, og hæld halvdelen af mælken i mens du fortsætter med at vende dejen forsigtigt sammen.
  • Tilsæt dernæst den resterende mælk lidt efter lidt for indtil du har en meget blød og våd dej (føl dig lidt frem, for det er ikke sikkert at du skal bruge al mælken).
  • Drys nu det meste af den overskydende mel ud på et rent bord, tip den bløde dej ud herpå og drys resten af melet oven på dejen.
  • Brug så dine hænder til at folde dejen på midten inden den drejes 90 grader og endnu engang på midten.
  • Ved at folde dejen på den her måde sikre man at det sidst mel bliver blandet ind i dejen samtidig med at der tilsættes ekstra luft som gør dine scones ekstra fluffy.
  • Vend og fold dejen nogle gange til dejen bliver glat og en smugle fastere og rul den ud med en kagerulle til den er 2.5 cm tyk.
  • Brug en kniv, eller udstikker, til at skære dejen ud inden den placeres på en bageplade med bagepapir.
  • Pensel til sidst toppen af sconesne med lidt sammenpisket æg inden de bages i midten af ovnen i ca. 15 minutter eller til de er hævet flot op og er blevet gyldne.