Udskriv

Signe og Marias specielle pinse pizza

Forb. tid15 min
Tilb. tid20 min
hævetid1 t
Samlet tid1 t 35 min
Antal: 16 små calzone

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 250 ml vand (lunkent)
  • 150 g durummel
  • 350 g hvedemel
  • 2 tsk. salt
  • 3 spsk. olivenolie

Kyllinge fyld

  • 2 kyllingebryster (skåret i tern)
  • 400 ml pizza sauce

Tomat-oste fyld

  • 2 kugler mozzarella (skåret i tern)
  • 8 store tomater (skåret i tern)
  • 1 fed hvidløg (fint revet)
  • 1 håndfuld basilikum (groft hakket)

Andet

  • 1 - 2 håndfulde parmesan (frisk revet)
  • 1 æg (til pensling)

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lunke vand.
  • Tilsæt mel og salt og ælt dejen til den er næsten sammenhængende.
  • Hæld olien ved, og ælt dejen helt glat og smidig inden den stilles til hævning i 1 times tid.
  • Steg nu kyllingen på en varm pande og tilsæt pizza saucen.
  • Lad saucen reducere en smugle inden fyldet sættets til side, så det kan køle lidt ned.
  • Bland i en skål, mozzarella med tomat, hvidløg og basilikum.
  • Forvarm ovnen til 200 grader.
  • Tag den hævede dej og rul den tyndt ud inden den stikkes ud i cirkler der er ca, 15 cm. i diameter.
  • Fordel først ca. en skefuld af kyllingefyldet på den ene halvdel af hver dej cirkel.
  • Kom en skefuld af tomat-ostefyldet oven på kyllingefyldet og drys med frisk revet parmesan.
  • Fold den anden halvdel af dejen ind over fyldet og tryk den let sammen med en gaffel langs kanten.
  • Pensel calzonerne med sammenpisket æg og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag calzonerne ved 200 grader i ca. 15 minutter.