Pasta aglio e olio

 

Det sidste tykke tid har Mr. Nerd haft utroligt mange aften- eller nattevagter, derfor har vi stort set ikke set hinanden, og al lysten til at kokkerer i nørdhulens lille køkken har ligget på et meget lille sted.

Men nu kan man jo ikke så godt tage hjem til mor og spise hver dag, eller leve udelukkende af yoghurt og rugbrød bare fordi man kun laver mad til sig selv. Men den dårlige cirkel er brudt, få jeg har endelig taget mig sammen og slæbt mit korpus ud i køkkenet for at lave et reelt måltid mad.

Nu indrømmer jeg blankt at der ikke er tale og noget specielt højgastronomisk vidunder jeg fik stykket sammen, til gengæld var det en ret der var både lækker, nem at lave og vigtigst af alt, så var det rent faktisk et varmt måltid mad.

 

En simpel men virkelig lækker pastaret

Opskriften stammer fra en af mine alltime favorit madfilm “Chef” som jeg da også tidligere har kreeret en yderst velsmagende treat fra.

I filmen ses Jon Favreau i hovedrollen som kokken Carl Casper der en sen aften kreere denne simple, men ret så velsmagende pastaret til den yndige, og flirtende Scarlett Johansson som han har til at slænge sig i sin seng. Og ja hvis I spørger mig, så er det et totalt drømme scenarie at have en lækker mand til at kokkerer for sig mens man ligger og sender længselfulde øjne af sted mod ham…læser du lige med her Mr. Nerd???

Anyway herhjemme er der lige for tiden pænt lange udsigter til overstående scenarie, så jeg tror bare at jeg nøjes med at ifører mig mit grimmeste og mest behagelige nattøj, inden jeg sætter mig til rette i sofaen med en lille skål left-over pasta i hænderne og genser “Chef” igen-igen.

 


Loot: 2 personer

Quest timer: 15 – 20 minutter


Pasta aglio e olio

Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 2 personer

Ingredienser

  • 250 g spaghetti
  • ½ dl olivenolie
  • 5 fed hvidløg (skåret i tynde skiver)
  • ½ tsk. chili flager
  • ½ citron (saft og skal)
  • 1 bdt. persille (fint hakket)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at bringe en stor gryde saltet vand i kog, og kog spaghettien til den er al dente.
  • Mens pastaen koger varmes olien op i en stor pande ved middel varme.
  • Når olie er varm tilsættes hvidløgs skiverne som steges under konstant omrøring til de begynder at blive gyldne.
  • Tilsæt herefter chiliflagerne og sænk varmen en smugle, inde den nu kogte og drænede spaghetti vendes i.
  • Vend til sidst citronsaft, citronskal og persille i retten inden den smages til med salt og peber.

Level


 

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering