Månelandings muffins

Månelandingen

 

“That’s one small step for man, one giant leap for mankind”

(Neil Armstrong, 20. juli 1969)

 

I dag er det præcis 50 år siden at astronauten Neiil Armstrong ytrede disse ord, da han som det første menneske satte fod på månens overflade. Det var en enorm bedrift fra videnskabens side, så naturligvis skal denne dag fejres sammen med både Mr. Nerd og med jer Nerd Squad.

Hjemme i Nørdhulen er fejringen foregået ved at vi har set klip fra den originale månelanding, efterfulgt af den fantastiske film “Apollo 13” hvilket hurtigt udviklede sig til at rent astronaut film maraton hvor film som både “Interstellar” og “The Martian” også fik sneget sig ind 😉  

Ingen fejring er dog helt komplet uden lækre drikke og skønne snacks, derfor kom der i dag både en kandefuld Pan Galaktiske gargle blasters på bordet, en lille skålfuld bachelor chow og ikke mindst et stort fad af disse vidunderlige Oreofyldte muffins inspireret af Mr. Armstrongs første skridt på månen.

 

Månelandingen

 


Har I også lyst til at fejre månelandingen denne weekend, så har jeg fundet nogle af mine bedste rum treats frem fra arkivet:

Bachelor Chow

Bantha mælk

Captain Qwarks vafler

Pan Galaktisk gargle blasters

Popplers

Slurm

Star Wars vafler

Steven Universes perfekte lakse bagel

Steven Universes together breakfast 

Tanos gyldne piñata infinity sten småkager


Månelandingen


Loot: 20 MUFFINS

Quest timer: 30 – 35 MINUTTER


Måne muffins

20. juli 2019
: 15 min
: 15 min
: 30 min

By:

Ingredients
  • 350 g mel
  • 1 knsp. salt
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. vanilje
  • 150 ml olie
  • 300 ml yoghurt
  • 170 g sukker
  • 1 æg
  • 60 g knuste Oreos
  • 100 g mørk chokolade, groft hakket
  • 20 Oreos
  • Oreo creme
  • 300 g hvid chokolade
  • 100 ml fløde
  • 60 g knuste Oreos
Directions
  • Step 1 Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Step 2 Pisk mel, salt, bagepulver, natron og vaniljesukker sammen i en stor skål.
  • Step 3 Pisk dernæst olie, yoghurt, sukker og æg sammen i en anden skål til det samler sig til en blød og cremet masse.
  • Step 4 Sigt herefter de tørre ingredienser ned i de våde og rør dejen sammen til den lige begynder at samle sig.
  • Step 5 Vend nu chokolade og knuste Oreos ned i dejen.
  • Step 6 Kom herefter en Oreo i bunden af hver muffinsform og fyld dem dernæst med dejen til de er ca. 2/3 fyldte og bag dem i ca. 15 minutter.
  • Step 7 Lad muffinsne køle af mens Oreo cremen laves.
  • Step 8 Kom hvid chokolade og fløde i en skål og smelt det forsigtigt i 30 sekunders intervaller i mikroovnen.
  • Step 9 Rør den smeltede chokolade og varme fløde sammen til en ensartet masse og lad det køle af i minimum 30 minutter i køleskabet.
  • Step 10 Pisk nu cremen lys og luftigt, men pas på for den kan godt finde på at skille hvis man pisker den for kraftigt.
  • Step 11 Vend til sidst de knuste Oreos i cremen og smør et generøst lag oven på hver af de afkølede muffins.


Level




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *