Judy Hopps gulerods smoothie

Gulerods shake

 

Nu er der ingen vej uden om, efteråret er over os og vi er nået til årets mørke og kolde tider.

Naturligvis har efterårs-vinter månederne sin charme, men hvis du ligesom jeg har et elendigt immunforsvar der næsten hvert år sørger for en kronisk rindende snotnæse lige indtil påske, ja så ved du sikkert lige så godt som jeg at det nu er tid til at finde de helt store vitamin guns frem så immunforsvaret kan få et boost der holder snotten fra døren, samtidig med at os arme stakler for en mulighed for at komme nogenlunde raske igennem de mørke måneder.

Som de fleste har jeg et glas med vitaminpiller stående på køkkenbordet, men vi kan vidst hurtigt blive enige om at en lille hvid pille ikke er den mest ophisende måde at introducere vitaminer til kroppen på – nødvendig ja (for nogle af os i hvert fald) men synderlig spændende… øh nej ikke ligefrem.

Men lige så kedelige og uinteressante som vitamin pillen er, lige så frisk, farverig, velsmagende og sprængfuld af vitaminer er dagens “Zootropolis” inspirerede treat. 

“Zootropolis” foregår i en verden af antropomorfiske dyr hvor hovedpersonen Judy Hopps drømmer om at blive stadens allerførste politikanin, istedet for at tage til takke med arbejdet på sine forældres trygge gulerodsfarm.

Trods forældrenes modstand forfølger Judy sine drømme, og efter en masse hårdt arbejde ender hun med at bestå politiskolen med bravur og dermed er hendes karrierer som politikanin skudt i gang.

Men, men, men der er ikke mange som spår Judy nogen stor succes i politikredsen, og til hendes store ærgelse sender politichefen hende ud som parkeringsvagt på hendes første arbejdsdag.

 

En Smoothie der er en kanin værdi  

Judy vil dog meget mere end at være en af Zootropolis’ pakeringsvagter, og efter hun er vidne til en forbrydelse begynder hun et større detektiv arbejde for at bevise overfor politichefen og hendes kollegaer at hun hører til på lige fod med alle de store dyr i politikredsen.

Hvad ingen kunne have forudset var dog at Judy ville falde over et forbrydernetværk med så dybe rødder at den harmoniske sameksistens mellem de klassiske jagt- og byttedyr trues i takt med at jægerne pludselig begynder at lade sig lede af deres farlige urinstinkter.

Ja jeg kunne slidt snakke om den her film i timevis, da det er en af de bedste film jeg har set i år.

Men bare rolig det skal jeg skal nok nok sparer dig, istedet vil jeg nøjedes med at give filmen en varm anbefaling med på vejen til både store og små nørder, iden jeg hastigt hopper videre til sagens kerne… dagens treat!

For jeg fik uendeligt mange ideer til kommende treats da jeg så denne film, der var både en kæmpe doughnut, pawsicles, blåbær og mange andre sjove ideer som bestemt kommer til at holde mig beskæftiget i fremtiden.

Men nu er der jo tale om bloggens første “Zootropolis” treat, og siden Judy kommer fra en stor gulerodsfarm, syntes jeg at det var nærliggende at starte ud med at lave en treat til Judy hvor Hopps familiens specialitet fik lov til at være hovedpersonen, og før jeg fik set mig om var den her smoothie blevet til.

Den smagte skønt og friskt, og så var det den perfekte morgen smoothie til de kolde efterårs morgener vi har haft i denne uge, og uden at sige formeget vil jeg næsten også vove pelsen og påstå at Hr. og Fru Hopps begge ville være ellevilde med den her smoothie… ja måske de endda ville overveje at lave den til Judy og hendes 275 søskende, eller endda sælge den i deres lille gårdbutik?

 

Gulerods smoothie


Loot: 2 glas

Quest timer: 10 minutter


Judy Hopp’s gulerods smoothie

Antal 2 glas

Ingredienser

  • 3 gulerødder (revet)
  • 2 passionsfrugter
  • 2 appelsiner
  • ½ ds. kokosmælk
  • 1 spsk. chiafrø
  • 5 isterninnger
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 spsk. honning

Sådan gør du

  • Kom de revne gulerødder i en blender sammen med frugtkødet fra passionsfrugterne og saften fra 2 appelsiner.
  • Tilsæt kokosmælken, chiafrø og isterninger inden det hele blendes sammen.
  • Vær opmærksom på at den her smoothie skal blendes i lidt længere tid end andre smoothies på grund af gulerødderne. Det kommer selvfølgelig helt an på hvor kraftig din blender er, men påregn i hvert fald 1-2 min ekstra en normalt.
  • Til slut er der bare tilbage at smage til med vaniljepulver og honning, og så er Judy’s smoothie ellers klar til servering.

Level


Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering