Morgen Pokéball inspireret af Pokémon

Pokéball yoghurt skål

I dag står der en super nem og nørdet morgenmad for døren.

Jeg har nemlig bikset denne mættende og friske Pokéball skål sammen med sød vanilje yoghurt, lidt knas og en masse frisk frugt. Tidligere i år kunne Pokémon nemlig afholde 20 års jubilæum, og selvom det faktum får mig til at føle mig bare en lille smugle gammel, så får det altså også en masse barndoms nostalgi til at blusse op.

Derfor kunne jeg da ikke andet end at lave en lille hurtig nerdy treat for at fejre de mange gode minder om de dejlige stunder jeg har haft igennem min opvækst sammen med Ash Ketchum, Brock, Misty, Team Rocket og alle de dejlige monstre.

Pokéball yoghurt skål

Antal 1 skål

Ingredienser

  • 50 g easis classic crunch
  • 1 banan (skåret i skiver)
  • 200 g græsk yoghurt
  • 1 tsk. vanilje pulver
  • 1 spsk. agave sirup eller honning
  • 100 g jordbær (skåret i skiver)
  • 125 g blåbær

Sådan gør du

  • Kom crunchen i en skål og forde bananskiverne herover, men gem en enkel skive til senere.
  • Smag nu yoghurten til med vanilje og sirup og fordel den i et jævnt lag oven på laget af crunch og banan.
  • Når du har et glat lag af yoghurt er det blevet tid til at pynte den med jordbær, banan og blåbær så den ligner en Pokéball.
  • Start med at ligge den gemte bananskive i midten af skålen og fordel blåbærene i et bånd der går på tværs af skålen.
  • Til sidst skal jordbærrene blot fordeles over den ene halvdel af yoghurten så Pokéballen får sit karakteristiske røde låg der står i kontrast til den hvide bund.

Prøv også

Kommentarer

3 svar til “Morgen Pokéball inspireret af Pokémon”

  1. Desiree Avatar

    This looks so cute and yummy!

  2. Julie O. Avatar

    Hah, jeg elsker det! Hvor er det fedt!!

    1. Trine Avatar

      Tak tak Julie, ja mad med et nørdet twist er bare sjovere at spise 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering