Den flyvende kødbolle

Kæmpe kødbolle

 

Jeg havde egentligt tænkt mig at dagens nerdy treat skulle drage inspiration fra den ikoniske spaghetti scene i Lady og Vagabonden.

Spaghetti med kødboller i tomatsauce er nemlig en af Christoffers livretter (ja det var faktisk også den allerførste ret jeg nogen sinde lavede til ham), og da jeg tænkte at han skulle forkøles lidt ekstra i dag var det oplagt at sætte en af hans livretter på bordet.

Men bedst som jeg stod mindt i Kvickly for at finde proviant til denne treat kom jeg på andre tanker, for på vej på til kassen faldt jeg over blu-ray’en “Cloudy with a Chance of Meatballs” og som et lyn fra en klar himmel kom jeg på den geniale idé at rekreer en af de kæmpe store kødboller der regner ned fra himlen i filmen i stedet for.

Det swap var Christoffer bestemt ikke ked af, og han fik næsten julelys i øjnene da jeg kom ind med denne kæmpe store kødbolle omgivet af et bjerg af spaghetti og en lille sø af hjemmelavet krydret tomatsauce.

Det var et måltid som jeg både havde det meget sjovt med at bikse sammen og som jeg scorede mange billige kæreste point ved, og skal vi ikke bare sige at hvis FLDSMDFR’eren kan få det til at regne med kødboller der smager bare halvt så godt som den her kødbolle gjorde, ja så forstår jeg godt at borgmesteren i Swallow Falls havde svært ved at accepterer at maskinen skulle slukkes.

Nå men selvom mine planer ændrede sig (bestemt til det bedre hvis I spørger mig), så skal hverken Christoffer eller jer nørder derude naturligvis snydes for en helt klassisk omgang spaghetti og kødboller ala Tony’s.

For selvfølgelig skal den ikoniske ret fra Lady og Vagabonden  deles her på Nerdy Treats, men det må altså blive en anden god gang og jeg lover at den rammer bloggen inden for den nærmeste fremtid.

 

Kæmpe kødbolle

 


Loot: 6 personer

Level:


Kæmpe kødbolle

Antal 6 personer

Ingredienser

  • 1000 g hakket oksekød
  • 2 g peber
  • 20 g salt
  • 4 spsk. oregano
  • 2 æg
  • 2 spsk. dijon sennep
  • 2 løg (fint hakket)
  • 6-8 fed hvidløg (fint hakket)
  • 1 spsk. sriracha
  • 75 g rasp
  • 360 ml mælk

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader.
  • Svits nu løg og hvidløg på en pande indtil de begynder at blive gyldne og godt karameliserede.
  • Lad nu løgene køle lidt af og kom dem op i en skål sammen med resten af ingredienserne og rør det til en blød fars.
  • Spray nu to ens ildfaste skåle godt med fedtspray og fordel farsen ligeligt i hver skål.
  • Bag nu kødbolle delene i ca. 55 min. eller indtil de er gennembagte.
  • Når kødbolle delene er gennembagt tages de ud af ovnen, men lad dem blive i 5-10 min. i skålene mens de hviler.
  • Vend nu de to halvdele af kødbollen ud på en rist og brun dem ved høj varme i ovnen i 5 min. hvis du skønner det er nødvendigt.
  • Sæt nu de to halvdele samen til en hel kødbolle, hæld lidt sauce over og placer den på et fad omgivet af kogt spaghetti.

 

Marinara sauce – krydret tomat sauce

Ingredienser

  • 1 ds. hakkede tomater
  • 2 ½ ds. tomat puré
  • 4 tsk. farin
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 3 fed hvidløg (fint hakket)
  • 1 tsk. oregano (tørret)
  • 1 tsk. merian (tørret)
  • 1 tsk. basilikum (tørret)
  • 1 spsk. sriracha

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne i en lille gryde og varm saucen op ved middel varme.
  • Når saucen når kogepunktet skrues der ned for varmen og så skal den ellers bare have lov til at små simre i ca. 15 min.
  • Smag til med salat og peber.

Kæmpe kødbolle

Prøv også

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering