I november udkom bogen “Kombucha – en levende te”. Kombucha er kort fortalt fermenteret te, som igennem tusinder af år er blevet nydt og drukket for sine sundhedsegenskaber, og let perlende og forfriskende smag.
Den gæringsprocess teen gennemgår, giver den færdige kombucha en sødme og nogle delikate blide bobler, der næsten for teen til at minde om en god cider – derfor er kombucha også en perfekt drik at servere en lun sommer aften på terrassen. Men ved at variere indholdet af sødme, syre og aroma, kan man justere smagsprofilen på sin kombucha, så den får en dybde der gør den i stand til at fungere som et trendy alternativ til vinen på middagsbordet.
Bogen er et udførligt studie af kombuchaens baggrundshistorie, fremstillingsprocess og anvendelsesmuligheder. Den er skrevet af forfatteren Nina Parna, som er uddannet cand.scient i Fødevareinnovation og Sundhed, og hendes videnskablige baggrund skinner virkelig igennem når man læser bogen.
For trods bogens korte længde på 120 sider, formår Nina at koge det tunge stof ind så man på blot få kapitler har tygget sig igennem alt lige fra kombuchaens historie, til viden om diverse gærceller, bakteriekulturer, fermenteringsprocesser, drikkens sundhedsfemmende efffekter og forskellige te sorter og deres indvirkning på kombucha brygningen.
Det er flot at Nina har formået at få så meget viden ind på så lidt plads, men det gør altså også at bogen desværre kan virke meget intens og næsten utilnærmelig lige i starten (med mindre man da er hard-core kombucha entusiast).
Ja det var faktisk lige før at jeg helt mistede pusten før jeg for alvor kom igang med bogen, og alene tanken om at skulle hoppe ud i kombuchabrygning virkede lige pludselig som en uoverskuelig opgave.
Det er virkelig synd at bogen har denne afskrækkende effekt ved første gennemlæsning, for emnet er utroligt interessant. Og når man rent faktisk når til den del af bogen der beskriver selve brygningen og de efterfølgende opskrifter på diverse kombucha variationer, så får man virkelig øjnene op for hvor sjovt det kan være at lege brygmester i eget køkken, og eksperimentere med forskellige smage der kan variere kombuchaen i det uendelige og give den en bred vifte af anvendelsesmuligheder.
Alt i alt er “Kombucha – en levende te” en utroligt spændende bog, som på trods af sin til dels afskrækkende begyndelse, til syvende og sidst giver et spændende indblik i en af de hotteste madtrends lige nu, samtidig med at man også får en udførlig guide til hvordan man kan kaste sig ud i at brygge sin egen velsmagende kombucha – brygmesteren her er i hvert fald godt i gang med bryggeriet, og hvis jeg er heldig når den at blive top lækker inden årets julefrokoster skydes igang.
Nerd Score
You’ll have a pretty good time with this
Tak til Muusmann’s forlag for anmeldereksemplaret af bogen
Skriv et svar